Hvorfor vil de nu slås om penge?

Hvorfor diskutere EU's budget nu? Skulle EU-lederne ikke hellere bruge tiden på forfatningen? Forfatningen bliver selvfølgelig et tema på de næste dages EU-topmøde i Bruxelles. Men tiden er også kommet til at finde ud af, hvordan EU's budgetter skal se ud de næste år. For at undgå årligt tilbagevendende slagsmål om budgettet arbejder EU nemlig med syvårsplaner for budgettet. Den nuværende periode begyndte i 1999 og udløber i 2006. Næste periode går fra 2007 til 2013. Hvorfor har man så travlt? I princippet har man god tid. Man kunne faktisk vente til marts 2006, uden at det ville skabe problemer for EU's administration. Problemet er dog, at forhandlingerne bliver sat på standby det næste halve år, fordi Storbritannien skal have formandskabet for EU. Landet har nemlig en særlig rabatordning, som de andre EU-lande meget gerne vil have ændret. Det gør det svært at forhandle om budgettet med Storbritannien som ordstyrer. Håbet er derfor at få budgettet på plads nu, hvor Luxembourg har formandskabet. Landets premierminister Jean-Claude Juncker er kendt som en dygtig forhandler. Hvad er på spil? Da man skal forhandle om syv års budgetter, er det mange penge. EU-kommissionens samlede forslag for de syv år løber op i 7.400 milliarder kroner. Lande som Sverige og Storbritannien vil begrænse beløbet til 6.100 milliarder kroner. Hvordan kommer pengene i kassen? EU har fire indtægtskilder. Den største indtægtskilde er den direkte betaling fra medlemslandene, der udregnes som en andel af landenes bruttonationalindkomst. Beløbet kan maksimalt udgøre 1,24 procent af bruttonationalindkomsten. Den næststørste indtægtskilde er momsindtægter. EU får en andel af landenes momsindtægter. Den tredjestørste kilde er toldindtægter. EU får told, når skibe fra Asien, USA eller Sydamerika lægger til i EU's havne. Endelig kommer der nogle mindre beløb fra landbrugsafgifter. Betaler alle lige meget? Stort set. Der er dog forskelle, fordi nogle af landene har store internationale havne og dermed store toldindtægter fra skibstrafikken. Det gælder blandt andet Storbritannien og Holland, som på den konto kommer til at aflevere flere penge end andre. Hvorfor skal Storbritannien have rabat? Da Storbritannien har en beskeden landbrugssektor, får landet relativt få penge fra EU. I 1984 fik daværende premierminister, Margaret Thatcher, en rabatordning, der svarer til to tredjedele af briternes nettobidrag (indbetaling minus udbetaling). I år er rabatten 33 milliarder kroner værd , og i løbet af de næste syv år vil værdien af rabatten stige til 60 milliarder kroner, fordi EU-budgettet vokser. Hvem betaler for briternes rabat? Det gør alle de andre EU-lande. De 10 nye medlemslande betaler 3 milliarder kroner ekstra om året på grund af den britiske rabat. Hvad sker der, hvis landene ikke bliver enige? Politisk kan det være et stort problem. Økonomisk er problemet overskueligt. Først hvis den nye syvårsramme ikke er på plads i marts 2006, får det praktiske konsekvenser.