Den iberiske halvø ramt af den værste tørke i 60 år

Spanien og Portugal er ikke ligefrem kendt for at have et forbilledligt naboskab. Spanierne har aldrig sat særlig stor pris på portugiserne. Og portugiserne siger, at »fra Spanien kommer der kun kolde vinde og dårlige ægteskaber«. Nu har de to iberiske naboer fået endnu et emne at strides om, nemlig vand. Eller rettere manglen på det. Både Spanien og Portugal plages i øjeblikket af den værste tørke i 60 år. Og det har for første gang fået Portugal til at kræve erstatning af Spanien, fordi floden Duero (eller Douro på portugisisk) efter Portugals mening ikke fører nok vand med sig. Duero er ikke den eneste flod, de to lande må deles om. Tre andre floder, Miño i nord, Tajo i centrum og Guadiana i syd udspringer alle på spansk territorium og munder ud i Atlanterhavet på portugisisk side. Kræver erstatning på 45 millioner I 1998 blev de to naboer enige om en overenskomst, den såkaldte Albufeira-aftale, som fastsætter nogle minimumsniveauer for vandmængden i floderne. Kommer vandstanden under denne grænse på givne tidspunkter af året, har Portugal ret til erstatning, fordi landet er afhængigt af flere store vandkraftværker. Og det er det, der er sket nu. Ifølge portugiserne har Duerofloden i år 'manglet' 300 millioner kubikmeter vand, og derfor kræver de en erstatning på seks mio. euro, 45 millioner kroner. Spanien mener ikke, det er så meget, men ventes alligevel at acceptere at betale erstatningen. Men først skal den nedbør, der er faldet i år i dalen, hvori Duerofloden løber, opmåles. Hvis der er faldet mere end 65 procent af gennemsnittet i de seneste ti år, får portugiserne ret. Hvis nedbøren ikke når op på de 65 procent af gennemsnittet, har spanierne ifølge aftalen ret til at 'snuppe' vand fra floden. Mangel på drikkevand Faktum er, at der er hårdt brug for vandet på begge sider af grænsen. Man skal helt tilbage til 1940'erne for at finde et lige så tørt år. I den centrale, østlige og sydlige del af den iberiske halvø er der stort set ikke faldet en dråbe regn i otte-ni måneder, og vandstanden i reservoirerne er en tredjedel lavere end på samme tid sidste år. Nogle små landsbyer i Aragonien løb helt tør for drikkevand for en måned siden. Her må befolkningen forsynes med vand i dunke. Restriktioner Fra Catalonien i nordøst til Andalusien i syd har amter og kommuner måttet indføre restriktioner. Nogle steder har landmændene fået forbud mod at vande deres marker. Andre steder kommer der ikke vand i svømmebassinerne denne sommer. I Portugal er situationen om muligt endnu værre. Her taler man om den værste tørke i 100 år. Ligesom i Spanien er korn og andre afgrøder for over en mia. euro gået tabt. Skov og krat er som en krudttønde, og frygten er stor for en gentagelse af de seneste to somres skovbrande, hvor fem procent af Portugals areal futtede af, og adskillige mennesker omkom. Paradoksalt nok er prisen på vand ikke særlig høj i Spanien. Og miljøministeriet opfordrer derfor amter og kommuner til at skrue prisen op for at tvinge forbruget ned. Falder der ikke regn i sommer, må befolkningen i Madrid og andre store byer som Barcelona, Sevilla og Valencia forberede sig på restriktioner fra september, bebuder den spanske regering. Masser af nedbør Mange mener, at problemet ikke er mangel på vand, men derimod mangel på politisk enighed og vilje til at finde en holdbar løsning på problemet. Det er en geografisk og meteorologisk kendsgerning, at nedbøren er lige så rigelig i Nordvestspanien som i Danmark eller Irland. Derimod er hele den sydlige del af den iberiske halvø konstant tørstig. Den tidligere konservative regering ville derfor føre overskudsvand fra Ebrofloden i nord via gigantiske rør til de sydøstlige regioner. Men den vandmotorvej mødte kraftig modstand i befolkningen, og det har fået den socialistiske regering til at stoppe den og i stedet hasteopføre flere anlæg, der skal afsalte vandet fra Middelhavet. Fem tørre år i træk fra 1990 til 1995 kunne ikke skabe fodslag mellem politikerne til at finde en endegyldig løsning. Nu truer tørken igen den iberiske halvø. Men som dagbladet El Pais' lederskribent konstaterer: »Hvis der falder regn i efteråret, så er alt glemt indtil den næste kritiske situation«.