Luxembourgs premierminister, Jean-Claude Juncker, hvis land dette halve år besidder EU's roterende formandskab, truer med at gå af, hvis det også bliver et nej til forfatningstraktaten i Luxembourg. »Det er et spørgsmål om simpel anstændighed over for de luxembourgske vælgere«, sagde han til journalister i Luxembourg. Nejsiden vokser Kommentaren kom, efter at den seneste meningsmåling viste en øget nejside blandt vælgerne op til folkeafstemningen. Luxembourg stemmer den 10. juli og er dermed det første land, der skal skal stemme efter den franske og hollandske massive afvisning af dokumentet. Ulydige EU-kommissærer Også andre steder i Europa vokser modstanden mod forfatningen, hvis skæbne skal afgøres, når EU's ledere mødes til topmøde om 14 dage. Senest er flere EU-kommissærer nu gået mod deres egen formand José Manuel Barroso og har ifølge den britiske avis The Independent opfordret til at sætte bølgen af folkeafstemninger på pause. Kommissærerne advarer mod den sneboldeffekt, som ruller gennem Europa og også har sat sig spor i Danmark, hvor meningsmålingerne nu veksler mellem et ja og et nej. Irsk-svensk tvivl I Irland rejser Irlands udenrigsminister, Dermot Ahern, i The Irish Times alvorlig tvivl om, hvorvidt Irland skal til stemmeboksen - på trods af, at han udtalte før Frankrigs afsteming udtalte, at resultatet var underordnet for den irske afstemning: »Vi må vente og se, hvad der kommer ud af EU-topmødet. Det er rigtigt at sige, at disse begivenheder er temmelig rystende, og vi må se tiden an,« siger han. Irland har endnu ikke sat en dato for en folkeafstemning, men landets regering sigter mod at have ratificeret forfatningen inden november 2006. Den svenske regering arbejder frem mod en godkendelse af traktaten i Riksdagen i december. Men statsminister Göran Persson siger, at processen vil blive stoppet, hvis Frankrig og Holland beder om en genforhandling af traktaten.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Interview
tema
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























