Hollænderne hælder også mod et nej

Efter det franske nej rykker usikkerheden om EU's fremtid rykker nu videre til Holland, hvor vælgerne onsdag skal sige ja eller nej til EU-traktaten. De seneste meningsmålinger tyder på et nej, og jasigerne vil især satse på tv for i de sidste dage at overbevise vælgerne om, at et nej vil isolere Holland i Europa. Både regeringschefen og hans udenrigsminister gik i går på tv for at opfordre hollænderne til selv at tage stilling uanset resultatet af den franske afstemning. »Vi hollændere må tage vores egen beslutning, som vil altid har gjort og vil fortsætte med at gøre«, lød det selvbevidst fra udenrigsminister Bernard Bot. Til gengæld ville han og regeringschefen Jan Peter Balkenende i går ikke tage stilling til, om regeringen vil fastholde et eventuelt nej til traktaten eller organisere en ny folkeafstemning næste år. Øllet for dyrt Under alle omstændigheder bliver det op ad bakke for jasigerne i de sidste dage, som en meningsudveksling mellem en af deltagerne i tv-programmet 'Buitenhof' forretningsmanden Harrie de Winter og regeringschef Jan Peter Balkenende viste. Forretningsmanden hører til de mange hollændere, som er utilfredse med de kraftige prisstigninger siden indførelsen af euroen i 2002. Selv øllet er blevet dyrere, sagde Harrie de Winter, og regeringschefen måtte i defensiven. »Jeg hører irritationen over prisstigningerne derude. Men er det et spørgsmål om euroen, eller misbruger caféejerne situationen til at skrue priserne i vejret?«, spurgte Jan Peter Balkenende. Kaotisk kampagne Netop utilfredsheden med euroen og det store hollandske bidrag til EU's fælles kasse er nogle af de spørgsmål, som har givet nejsigerne vind i sejlene. Dertil kommer en jakampagne, der ifølge professionelle reklame- og mediefolk har været katastrofal. Dagbladet Volkskrant bad lørdag to kommunikationseksperter og en reklamedirektør om at vurdere jakampagnen, og det blev til 03 med pil opad. Regeringen og japartierne er kommet sent i gang, og kampagnen er defensiv og kaotisk, mener de, og den afslører et svælg mellem politikerne i Haag og befolkningen. Politikerne taler i generelle vendinger om alt det gode, traktaten vil føre med sig, men de er ude af stand til at konkretisere det. Og så er der trusler En af eksperterne minder om, at det liberale regeringsparti i fuld alvor forberedte valgspots, som associerede et nej med jødeforfølgelser, terrorbomberne i Madrid sidste år og de etniske udrensninger i Bosnien i begyndelsen af 1990'erne. Spottene blev stoppet efter et ramaskrig i pressen. Men skaden var sket, og det var blot et af flere selvmål fra jasiden. F.eks. indrømmede nationalbankdirektøren for et par uger siden i dagbladet Het Parool, at den hollandske gylden inden overgangen til euro bevidst var sat 5-10 pct. for lavt for at hjælpe lande med svagere valutaer ind i eurosamarbejdet. De får det også svært, hvis de gennemfører en ny folkeafstemning efter et eventuelt nej onsdag, lød advarslen i sidste uge fra en af japolitikerne, Lousewies van der Laan fra det lille regeringsparti D66.