Det amerikanske nyhedsmagasin Newsweek havde måske ret, da det 9. maj påstod, at amerikanske soldater i Guantánamolejren i Cuba smed Koranen i toilettet for at håne muslimske fanger. Problemet for Newsweek er, at bladets ledelse i sidste uge dementerede historien efter antiamerikanske protester i Afghanistan med 17 dødsofre og et voldsomt pres på bladet fra den amerikanske regering for at trække påstandene tilbage. Men redaktionelle artikler i den nyeste udgave antyder, at bladet reelt tror på historien. For amerikanske medier har tidligere afsløret lignende tilfælde, skriver en af bladets journalister. Guf for anti-amerikanske kræfter Sagen kører videre i USA og i en række muslimske lande, hvor antiamerikanske kræfter udnytter den til at fremstille USA's regering som en 'antimuslimsk Satan', der ifølge det pakistanske sportsidol og politiker Imran Khan leder et »korstog mod islam«. Internationale menneskeretsorganisationer er også uenige. Forhånelser af muslimer og deres hellige skrift er udbredt i amerikanske fængsler og fangelejre verden over, påstår menneskeretsorganisationen Human Rights Watch, der kræver en grundig undersøgelse. »USA skal reparere skaderne i opinionen ved at finde ud af, hvem der gav ordrerne, og hvem der udførte dem - i stedet for at angribe dem, som skriver om det«, siger Human Rights Watch. Ingen beviser Men menneskeretsorganisationen har ikke konkrete beviser, og usikkerheden voksede fredag, da Internationalt Røde Kors oplyste, at organisationen havde klaget til USA over forhånelser af muslimske symboler i amerikanske lejre i 2002 og 2003. »Vi tror, at myndighederne i USA siden har taget de forholdsregler til at rette op på situationen, som vi forlangte i vores henvendelser«, siger Røde Kors-talsmand Simon Schorno til Reuters. Muslimsk presse skeptisk De forbehold gør ikke indtryk på de muslimske organisationer og store dele af pressen i den muslimske verden. Fransksprogede medier i Nordafrika som det marokkanske Le Maroc har i de seneste dage været fulde af kommentarer og ledende artikler, der taler om det amerikanske »hykleri«, og i Jordan skrev Jordan Times, at Newsweeks undskyldning for artiklen var malplaceret. »Selv en analfabetisk bonde kan forstå, at Newsweeks undskyldning kun handlede om at redde USA's skind«, skriver bladet.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
tema
Ny lyd-app fra Politiken
Politiken Lyd er lavet til dig, der hellere vil lytte til nyhederne og journalistiske fortællinger i stedet for at læse dem.




























