Ni amerikanske soldater dræbt i aktion mod oprørere

Fire personer blev dræbt, da en selvmordsbomber i dag sprængte sig selv i luften i Bagdad. - Foto: AP
Fire personer blev dræbt, da en selvmordsbomber i dag sprængte sig selv i luften i Bagdad. - Foto: AP
Lyt til artiklen

I en række kampe med irakiske oprørere i det vestlige Irak har mindst ni amerikanske soldater mistet livet. Det oplyser amerikansk militær over for nyhedsbureauet Reuters. 100 oprørere dræbt Kampene er led i den amerikanske hærs syv dage lange forsøg på at nedkæmpe de militante celler i den oprørske Anbar-provins nær grænsen til Syrien. Aktionen går under navnet 'Operation Matador' og har ifølge amerikansk militær foreløbigt kostet mindst 100 oprørere livet. Støtte fra luften Trods forsøget på at opbygge en irakisk regeringshær, er det fortsat de amerikanske elitestyrker, der må foretage større aktioner som den i Anbar-provinsen. Elitesoldaterne på jorden, der fortrinsvis kommer fra USA's Marinekorps, får støtte fra luften, hvor bombefly angriber oprørernes formodede tilholdssteder. Fem dræbt i Bagdad De militante oprørere har intensiveret angrebene, siden Iraks nye regering blev dannet 28. april. I ugerne siden regeringsdannelsen har 400 mistet livet i daglige bombeangreb. Så sent som i dag mistede mindst fire personer livet, da en selvmordsbomber sprængte sig selv i luften nær en politistation i Bagdad. Eksplosionen gav genlød i hele det centrale Bagdad, hvor tyk, sort røg steg til vejrs i timerne efter sprængningen. Yderligere én betjent blev dræbt, da militante angreb en politikonvoj i det vestlige Bagdad.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her