Her er stille. Helt, helt stille. Så stille, at man næsten kan høre de røde lamper blinke i aftenmørket over jernbaneoverskæringen, der udgør centrum i den lille texasflække Crawford. Nåh ja, der er selvfølgelig lige den konstante underlægning fra den store metalskinnende tankvogn, der holder med dieselmotoren gående. Men helt herude på landet glider motorer fra tankbiler, traktorer og firhjulstrækkere ligesom naturligt ind i stillebilledet. Nu er Crawfords særlige udgave af stilhed også til at få på plade. For hvem i verden vil ikke gerne kende lydmiljøet omkring nogle af nutidens mest afgørende politiske beslutninger? Det er nemlig i Crawford, præsident George W. Bush har sin ranch, og hvor han belønner de bedste af sine verdensvenner med en visit. 10 måneder i Crawford Bush selv føler sig meget bedre tilpas her end i huset i Washington, og siden tiltrædelsen i 2001 er det lykkedes ham at tilbringe sammenlagt over 10 måneder - 314 dage - i Crawford. Så selvfølgelig er vandfaldet, fabrikken, hundene, souvenirbutikken, dineren og selve vejen, Bush bor på, nu blevet foreviget på cd'en 'The Environmental Sounds of Crawford, Texas'. Hundeglammen Og det er medrivende lytning. Ikke mindst da hundene 31 sekunder inde i skæring 5 finder en helt særlig Crawfordrytme i deres glammen. Eller da en kvinde 12 sekunder inde i optagelsen fra dineren (der også fungerer som tankstation, butik, sladdercentral, turistinformation og familiehygge ved voksdugen) på sin umiskendelige flade texasdialekt fortæller om en eller anden, der vil være politibetjent. Andre skarpe ører mener også at kunne høre tale om både coleslaw og jalapeños på dineren. Der bor kun 705 mennesker i Crawford, men ingen lagde vist rigtig mærke til pladeselskabsdirektør Danny Owen fra Dallas, da han 3. december sidste år gik rundt med sin båndoptager og tappede af det præsidentielle lydmiljø. »Pladen. Jow, jeg har godt hørt om pladen. Men jeg ved ikke, hvem der har lavet den. Han er vist ikke herfra«, siger den unge fyr bag kassen i dineren. Historisk plade Selv har hr. Owen fortalt til sin lokale avis, Dallas Morning News, at ingen lagde mærke til ham, »fordi de er så vant til folk, der render rundt med mikrofoner dernede«. Danny Owen forsikrer i øvrigt om, at hans plade er helt apolitisk, men til gengæld historisk, fordi »om 20 år er der ikke længere nogen, der vil interessere sig for Crawford«. Gæster frabedes For læsere, der gerne vil helt tæt på lydene omkring Bush, kan det i øvrigt ikke anbefales at lægge vejen forbi Crawford. Man kan selvfølgelig være heldig lige at ramme en kortege af sorte biler med tonede ruder eller at blive overfløjet af helikopteren med præsidentens segl. Men derudover får man ikke det store ud af at tage turen fra jernbaneoverskæringen, over krydset med tankstationen/dineren og Bushsouvenirbutikken, til højre inden kirken (sørg for at finde den rigtige - der er hele otte styk i byen) og 12 kilometer ud ad Prairie Chapel Road. Et godt stykke inden selve ranchen begynder skilteskoven, der på det bestemteste advarer forbipasserende mod at bremse, stoppe eller parkere. Så den mest markante lyd, der er at høre, når man passerer præsidentens ranch i det fjerne og Secret Services biler og antenner ved vejen, er såmænd lyden af ens egen bilmotor, der knurrer eller spinder, alt efter førerens politiske overbevisning.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Klumme af Noa Redington
Jeg kunne ikke lægge bogen fra mig

Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
Lyt til artiklenLæst op af Lars Igum Rasmussen
00:00
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Nyhedsanalyse



























