Anden Verdenskrigs afslutning mindet i Europa

Over hele Europa blev der holdt mindehøjtideligheder for afslutningen af Anden Verdenskrig i Europa for 60 år siden. Politikere, krigsveteraner og pårørende til de flere end 40 millioner mennesker, der omkom under krigen, samledes ved mindesmærker og gravpladser. I Holland markerede USA's præsident, George W. Bush, dronning Beatrix, premierminister Jan Peter Balkenende og hundredvis af krigsveteraner 60-året for Nazitysklands nederlag ved en ceremoni i Margraten, hvor 8000 amerikanske soldater ligger begravet. George W. Bush og dronning Beatrix nedlagde blomsterkranse ved kirkegårdens mindemærke inden en kanonsalut hædrede de faldne. »Vi mindes sejren for friheden. Vi anerkender den frygtelige pris, vi betalte for sejren«, sagde Bush og fortsatte: »USA og Europa må fortsætte samarbejdet for at skabe frihed og håb over alt i verden. Frihed er menneskehedens håb«. Mindehøjtideligheder i Paris og London I Storbritannien mindes titusinder af krigsveteraner sejren i Anden Verdenskrig ved ceremonier over hele landet. I London stod prins Charles i spidsen for en ceremoni ved mindesmærket Cenotaph i Whitehall. I Paris deltog præsident Jacques Chirac ved en højtidelighed ved Triumfbuen, hvor han lagde blomster ved den ukendte soldats grav. Efter ceremonien overværede Chirac sammen med forsvarsminister Michelle Alliot-Marie og titusinder af franskmænd en militærparade i byens centrum. I modsætning til tidligere lignende ceremonier sang den franske hærs kor sammen med ungdomskor den franske nationalsang La Marseillaise. Tilsvarende højtideligholdelser er foregået i stilhed. Østlande husker krigen I Tjekkiets hovedstad, Prag, stod præsident Vaclav Klaus og premierminister Jiri Paroubek i spidsen for en hyldestceremoni for de titusinder, som omkom under den tyske besættelse af landet. I Polens hovedstad, Warszawa, ærede præsident Aleksander Kwasniewski Den Røde Hærs store ofre under krigen mod Nazityskland, men han opfordrede også til, at Rusland anerkender de mange forbrydelser, som den sovjetiske diktator Josef Stalin begik under og efter krigen. I Estlands hovedstad, Tallinn, opfordrede premierminister Andrus Ansip til forsoning. Han påpegede, at Estland både blev besat af Nazityskland og efter krigen styret fra Moskva, men han anerkendte, at der også blev begået forbrydelse mod jøder i hans land under krigen.