Hviderusland rykker baglæns

<b>Protest.</b> Unge ukrainere demonstrerer foran den hviderussiske ambassade i Kijev. De kræver fem ukrainere løsladt, som sidder fængslet i Minsk i Hviderusland, hvor de blev anholdt under en demonstration.   Foto: Sergei Chuzavkov/AP
<b>Protest.</b> Unge ukrainere demonstrerer foran den hviderussiske ambassade i Kijev. De kræver fem ukrainere løsladt, som sidder fængslet i Minsk i Hviderusland, hvor de blev anholdt under en demonstration. Foto: Sergei Chuzavkov/AP
Lyt til artiklen

»I dag Ukraine, i morgen Hviderusland«, råber det ukrainske byrådsmedlem Igor Guz under en demonstration med hundredvis af deltagere i Minsk, hovedstaden i Hviderusland. Det er 26. april og dermed præcis 19 år siden katastrofen på atomkraftværket i Tjernobyl. Demonstranterne protesterer over statens mangelfulde lægehjælp efter katastrofen. Anholdt af uroerne Udbruddet fra Guz er ikke noget særligt, og alligevel arresterer uropolitiet ham. Han er stadig fængslet og sultestrejker fortsat sammen med 11 andre fanger, blandt dem fire af Guz' landsmænd. »Det er ikke den første anholdelse af den art i Hviderusland, og det bliver ikke den sidste«, siger 20-årige Arthur Finkevich, organisatoren af dagens demonstration. Ifølge de hviderussiske myndigheder er anholdelserne sket, fordi demonstrationen var »en ulovlig forsamling«. Men anholdelserne har affødt rasende protester fra Kijev og Ukraines præsident Viktor Jusjtjenko. Og de har givet næring til krav om en hviderussisk udgave af Ukraines »orange revolution«, der i december sidste år væltede Ukraines autoritære styre. Pres fra USA Kravet om endnu en 'orange revolution' kommer især fra Washington. USA's udenrigsminister, Condoleezza Rice, understregede amerikanernes opbakning til oppositionen i Hviderusland under et nyligt afholdt møde med dens repræsentanter i nabolandet Litauen. Her kaldte Rice præsident Alexandr Lukasjenkos regering for »Europas sidste diktatur« og sagde, at tiden var inde til »ændringer i Hviderusland«. Og præsident George W. Bush ventes at øge presset på Hviderusland under sit besøg i Letland. Men ethvert forsøg fra Bushregeringens side på at eksportere vestligt demokrati til Hviderusland risikerer at forværre USA's i forvejen anstrengte forhold til Ruslands Vladimir Putin yderligere. Putin, der støttede Ukraines væltede regering under Viktor Janukovitj, sunder sig stadig over forandringerne i landet. På mandag mødes han med Bush i anledning af Moskvas fejring af de allieredes sejr over Nazityskland i 1945. Det kan gå hen og blive et anspændt møde. Sergej Jevtusjenko, der er rådgiver for den ukrainske udenrigsminister, er »sikker på«, at Bush vil omtale anholdelserne af de ukrainske demonstranter i Hviderusland. Men han mener, at en revolution i Hviderusland vil være »en katastrofe for Putin«, hvis alliance med Lukasjenko i forvejen er skrøbelig. Jerngreb Den 50-årige hviderussiske præsident fastholder sit land i et jerngreb på alle niveauer og giver ikke sådan uden videre magten fra sig. I hans øjne er revolutionerne i de tidligere sovjetrepublikker »slyngelstreger«, og han har intet tilovers for Rices udtalelser. »Det er godt, at hun er klar over, at der findes et land som Hviderusland. Forleden var hun ude at flyve, og da må hun da have set, at vi ikke har nogen terrorister«, siger Lukasjenko. »Europas sidste diktatur« er blevet Moskvas sidste slagmark i kampen om resterne af Sovjetunionens indflydelsessfære. For de baltiske lande, Georgien, Ukraine, Moldavien og Kirgisistan har allerede vendt totalitarismen ryggen og vendt sig mod vest. »Hovedrollen spilles af Putin. Han har stadigvæk imperialistiske ambitioner og opfatter fortsat Hviderusland som en del af sin baggård. Hvis Rusland for eksempel en vinter lukkede for gassen til Hviderusland, ville landet bogstavelig talt fryse ihjel i løbet af to dage«, siger en diplomat i Minsk. »Moskva så sig nok om efter en mulig efterfølger til Lukasjenko, men har nu indstillet bestræbelserne, fordi samtlige kandidater var for provestlige. Putin har mistet Georgien, Ukraine og Kirgisistan, så det bliver ikke ham, der vælter Lukasjenko af pinden. Nogle mener, at Putin bruger Hviderusland til at tage pulsen på de tidligere sovjetborgere og spørger: Hvor meget diktatur accepterer de?«, siger diplomaten. Fortiden Minsk er stadig præget af sin sovjetiske fortid. Gaderne er pænt ryddede, og der ses kun få reklamer. Ifølge diplomater står det offentlige for 80 procent af nationalproduktet, og staten er landets eneste arbejdsgiver af betydning. Tjenestemændenes loyalitet er sikret: De er kun ansat på etårige kontrakter, der skal fornyes hvert år. Sidste måned blev det ene af to uafhængige meningsmålingsinstitutter i hovedstaden Minsk lukket af myndighederne. Påskuddet var, at ordene »social institution« ikke figurerede i instituttets navn. Og demonstranter udsættes ofte for overgreb fra politiets side. Ifølge en vestlig diplomat mangler oppositionen en kompetent leder. »De bruger mere tid på at bekrige hinanden end på at bekæmpe Lukasjenko«, siger diplomaten. Nogle af oppositionens frontfigurer sidder fængslet. En af de førende er Andrej Klimov. Han er anklaget for »bagvaskelse af præsidenten«, og det kan koste ham fem års fængsel. Hans kone, Tatjana, sammenligner mandens retssag med Kafkas 'Processen'. De fleste medier i Hviderusland er underlagt streng statslig kontrol. Selv ikke rockmusikken, som ellers opmuntrede de demonstrerende masserne under folkeopstanden i Kijev, er gået ram forbi. »Det var en stor fejltagelse fra myndighedernes side at forbyde os. For derved tvinger de vores fans til at tilslutte sig oppositionen. Vi går nu under jorden«, siger sangeren Lyavon Volskij fra bandet NRM, der er blevet direkte forbudt. Fremtiden En ny lov kræver, at 75 procent af musikken, der slippes ud i æteren, skal være af hviderussisk oprindelse. »Nu er de (myndighederne, red.) begyndt at lede efter sangere fra Vesten med hviderussiske rødder. Det har Aerosmiths Steve Tyler tilsyneladende«, siger Volskij. Oppositionen sætter nu alle kræfter ind på det næste præsidentvalg, som vestlige diplomater og kritikere frygter vil være præget af svindel. »Lukasjenko fastsætter valgdatoen. Vi planlægger revolutionen. Folk fornemmer allerede, at forandringen er på vej. Jeg håber, at Bush siger noget om det«, siger 33-årige Vlad fra ungdomsprotestbevægelsen Zubr. Men mange frygter, at Hviderusland ikke kan undgå blodsudgydelser, hvis det kommer til uro i landet. »Putin bryder sig ikke om Lukasjenko, men han er endnu mindre begejstret for de orange revolutioner. Lukasjenko gør sig selv til en anden Berlinmur for at skåne Rusland for revolutioner. Jeg frygter oprigtigt, at det kan blive Ceausescus Rumænien om igen. Lukasjenko giver ikke afkald på præsidentposten, om det så kun var for tre timer«, siger Hvideruslands førende oppositionsleder Anatoli Lebedko fra Det Forenede Borgerparti. Oversættelse: Frederikke Ingemann Hansen

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her