Bush vil øge presset på Putin

Sjældent har værten for en så stor fest været så uenig med sine gæster om, hvad der egentlig er at fejre. Mandag samles statsledere fra hele verden på Den Røde Plads i Moskva for at markere 60-året for afslutningen af Anden Verdenskrig. Opgøret med Nazityskland er alle enige om at fejre. Men for mange af gæsterne fra Østeuropa blev befrielsen hurtigt afløst af ny undertrykkelse - denne gang fra Sovjetunionen. Efterhånden som mærkedagen rykker nærmere, vokser kravet om, at den russiske regering anerkender, at mange lande ikke frivilligt blev en del af kommunistblokken. Balterne Sent fredag aften ankom USA's præsident, George W. Bush, til Letland, og lørdag ventes han at gentage den opfordring, som den danske statsminister, Anders Fogh Rasmussen, fremsatte samme sted tidligere på ugen. »Selvfølgelig vil jeg minde ham om det«, svarede Bush ifølge Reuters, da han blev spurgt, om han vil minde Ruslands præsident Putin om, at de baltiske lande ikke blev befriet efter 1945. Præsident Bush tilføjede, at han også vil minde de baltiske lande om deres pligt til at behandle de russiske mindretal ordentligt. Putin: Vi har beklaget Kravet fra de baltiske lande, som i ugens løb er blevet bakket op af både Anders Fogh og af EU-kommissær Günter Verheugen, lyder på, at Rusland skal anerkende, at de tre baltiske lande var besat og ikke frivilligt blev en del af Sovjetunionen. Men det afviste en talsmand for præsident Putin allerede torsdag. Fredag offentliggjorde det russiske udenrigsministerium en udskrift af et tv-interview med Putin og den tyske kansler, Gerhard Schröder, hvor Putin slog fast, at Rusland allerede har beklaget pagten mellem Tyskland og Rusland fra 1939. »Jeg gentager: Det har vi allerede gjort. Hvad så? Skal vi gøre det hver eneste dag? Hvert år?«, sagde præsident Putin. Kraftige hentydninger Mens den russiske præsident afviser alle opfordringer, minder EU-kommissionen op til weekenden endnu en gang om de baltiske staters undertrykkelse. I anledning af 60-året for krigens afslutning har den samlede kommission udsendt en erklæring, som i lidt generelle, men umisforståelige vendinger henviser til det sovjetiske diktatur: »Vi mindes også de mange millioner, for hvem enden på Anden Verdenskrig ikke betød enden på diktatur, og for hvem friheden først skulle komme med Berlinmurens fald«, står der i erklæringen. Balter bliver væk Formuleringen afspejler, at EU's ledelse i Bruxelles nu også omfatter kommissærer fra både de tre baltiske stater og centraleuropæiske lande fra den tidligere Warszawa-pagt. Regeringslederne fra både Estland og Litauen har valgt at blive væk fra de kommende dages festligheder i Moskva, mens lederne fra Letland og Polen efter en del tvivl har besluttet sig for at komme. Krise før topmøde Diplomater, kommissærer og ministre har de seneste uger knoklet for at færdiggøre en ny, omfattende samarbejdsaftale mellem EU og Rusland, som skal underskrives på et topmøde i Moskva tirsdag. Til det sidste truer russerne med, at aftalen kan falde på gulvet, og EU-diplomater i Bruxelles har svært ved at skjule deres frustration. Aftalen omfatter alle aspekter af samarbejdet mellem Rusland og unionen. Moskva forsøger at tilføje formuleringer om de russiske mindretal i de baltiske lande - og afsnit, der skal få EU til at blande sig uden om Ruslands politik i forhold til tidligere sovjetrepublikker som Ukraine og Georgien. Visumproblemer Det sværeste problem er en ny visumaftale. Russerne ønsker løfter om, at visumpligten helt skal afskaffes på kort sigt, men afviser samtidig at underskrive en aftale om tilbagetagning af flygtninge og indvandrere, der bruger Rusland som transitland på vej til Europa. »Hvis ikke russerne accepterer aftalen om tilbagetagning, så kan vi ikke lave visumaftalen, og så falder hele pakken. Men det tror vi ikke på, at de vil risikere«, siger en EU-diplomat, der har deltaget i forhandlingerne.