Statsledere mindes slaget om Gallipoli

For præcis 90 år siden forsøgte hundredtusinder af britiske, australske og new zealandske tropper at storme byen Konstantinopel - hovedstaden i det mægtige Osmanniske Rige. Godt otte måneder senere var næsten halvdelen af de indsatte allierede og tyrkiske soldater faldet i et af 1. verdenskrigs - og historiens - blodigste slag. I disse dage mindes statsledere fra de berørte lande deres faldne ved slagmarkerne uden for den tyrkiske storby Istanbul. Ikke britiske tjenere Især for de tidligere britiske kolonier Australien og New Zealand satte de massive tab i den hovedsageligt europæiske krig yderligere blus på den nationale selvfølelse og kampen for at frigøre sig fra den britiske indflydelse. »Det var her, vore unge nationer begyndte at udvikle sig, der var her, vi begyndte at opfatte os selv som andet end tjenere af det britiske empirium«, sagde den new zealandske premierminister Helen Clark ved en ceremoni i Tyrkiet. Den australske premierminister John Howard, Tyrkiets Tayyip Erdogan og medlemmer af det britiske kongehus deltog ligeledes ved mindehøjtideligheden, der forventes at blive en af de mest velbesøgte ceremonier for det blodige slag nogensinde. Tyrkerne stod fast I Sydney samledes 20.000 for at mindes 'Anzac Day', som den kaldes 'down under' - opkaldt efter det australske og new zealandske korps 'Anzac'. Den stort anlagte militære operation 25. april 1915 havde som formål at sikre de allierede vandvejen til Rusland gennem Bosporus-strædet. Men trods enorme militære styrker og adskillige forsøg lykkedes det aldrig de allierede at bryde de tysk-tyrkiske forsvarslinjer ved Gallipoli-halvøen. 9.000 franskmænd, 21.000 briter, 9.000 australiere og new zealændere og 86.000 tyrkere mistede livet under operationen, skriver BBC Online.