Konference flyttet af hensyn til Rusland

Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) har afvist at lægge hus til en konference i dag om 'At forlige sig med historien'. Den handler om den sovjetiske besættelse af de baltiske lande 1945-91 og om nutidens muligheder for samarbejde med Rusland i Østersøregionen trods åbne konflikter om besættelseshistorien. Konferencen afholdes i stedet i dag af Dansk Udenrigspolitisk Selskab. Når DIIS takkede nej, skyldes det ifølge Politikens kilder, at man i udenrigsministeriet opfatter det som en »unødig provokation« imod Rusland op til den store fest i Moskva 9. maj for 60-året for afslutningen på Anden Verdenskrig. De tre baltiske lande kræver, at Rusland anerkender og fordømmer den sovjetiske besættelse af dem i krigens kølvand. Det afviser Rusland. Lettisk initiativ Letlands ambassadør i Danmark, Andris Razans, bekræfter, at konferencen i København blev til på lettisk initiativ, og at Letland først henvendte sig til Uffe Ellemann Jensen, for »igennem ham at finde en dansk samarbejdspartner, en mulighed var DIIS«. Ellemann er formand for den fælles bestyrelse for DIIS og Dansk Institut for Menneskerettigheder. Politikens ihærdige forsøg på at få en forklaring fra Per Carlsen, direktør for DIIS, på instituttets nej til at holde konferencen endte i går resultatløse. Carlsen tiltræder til september posten som Danmarks ambassadør i Moskva. Ønsker ikke åbent slagsmål Ellemann skriver i en e-mail som svar på Politikens anmodning om hans kommentar: »Jeg vil ikke selv ud i åbent slagsmål om sagen«. Den tidligere udenrigsminister, som nyder stor respekt i de baltiske lande for sin støtte til deres frigørelse, henviser til en kommentar i Berlingske Tidende, hvor han skriver: »Fortiden kan kaste lange skygger, især hvis nogen forsøger at fortie den. Det ser vi netop nu i Japan - og det ser vi i Rusland«. Kontorchef i udenrigsministeriets kontor for Rusland Mette Kjuel Nielsen, siger til spørgsmålet, om ministeriet har bedt DIIS om at undlade at huse konferencen: »Det kan jeg ikke forestille mig. Det har jeg intet hørt om«. Men frygter man i udenrigsministeriet, at Rusland kan opfatte en sådan konference som en provokation? »Det er ligegyldigt, for vi har overhovedet ingen indflydelse på DIIS's arrangementer«. Den lettiske ambassadør ønsker ikke at kommentere »en eventuel konflikt« om værtskabet for konferencen, men siger: »Vi har et godt samarbejde med både DIIS og Udenrigspolitisk Selskab. Og samarbejdet med Klaus Carsten Pedersen (direktør for Udenrigspolitisk Selskab) om konferencen har været fremragende«. Klaus Carsten Pedersen siger: »Jeg er glad for at kunne holde denne konference for at sætte lys på andre vurderinger af udviklingen i Baltikum efter krigen«. Hvad med jeres forhold til udenrigsministeriet? »Det Udenrigspolitiske Selskab søger ikke at være på tværs af officiel dansk udenrigspolitik. Men vi har heller ikke noget imod at tilbyde andre og flere fortolkninger af historien«. »Prekær situation« Udenrigspolitisk Selskab har tidligere arrangeret møder med den tibetanske leder Dalai Lama og med repræsentanter for Taiwan, der har kostet udenrigsministeriet problemer i form af kras kritik fra Kina, som besætter Tibet og gør krav på Taiwan. Ruslands præsident, Vladimir Putin, kaldte mandag Sovjetunionens sammenbrud for den »værste geopolitiske katastrofe« i det 20. århundrede. Det har vakt bestyrtelse i de baltiske lande, der først fik deres selvstændighed ved Sovjetunionens sammenbrud - ligesom de øvrige 12 sovjetrepublikker. Letlands ambassadør, Andris Razans, siger til spørgsmålet, hvordan det føles at repræsentere et land, som præsidenten i det store naboland opfatter som et produkt af en geopolitisk katastrofe: »Konferencens mening er jo at skabe dialog om historien. Vi er i en meget prekær situation i forholdet til Rusland, da det endelig ser ud til, at vi kan få underskrevet en grænseaftale med Rusland. Vi ønsker ikke at komme med udtalelser, som kan opfattes som en provokation«. Letlands præsident, Vaira Vike-Freiberga, siger til nyhedsbureauet AP: »Aftalen har været klar i syv år. Vi har selvfølgelig behov for en aftale med vores nabo, og Letland er parat til at underskrive når som helst«. Vike-Freiberga er den eneste baltiske præsident, der har sagt ja til invitationen til ceremonien 9. maj, fordi hun ønsker »at række hånden frem til venskab« med Rusland. Estlands og Litauens præsidenter, Arnold Rüütel og Valdas Adamkus, har sagt nej tak med den begrundelse, at Kreml nægter at anerkende fem årtiers sovjetisk besættelse af deres lande. Sagen har medført en ophedet anti-baltisk polemik i russiske medier og anti-russiske toner i baltiske meder. Alyson J.K. Bailes, direktør for det svenske fredsforskningsinstitut Sipri, der taler ved konferencen i dag, siger: »Balterne oplever, at Ruslands politiske ledelse ikke bryder sig om andre versioner af historien end den officielle russiske«.