Tillidsafstemning er sidste redning for Berlusconi

Stemningen er ladet med forbløffelse i Rom før en tillidsafstemning på torsdag Den skal afgøre Berlusconiregeringens fremtid. Italiens ministerpræsident var i bogstaveligste forstand på vej hen for at indgive sin afskedsbegæring hos landets præsident Ciampi mandag aften, da et eller andet fik ham til at skifte mening. Hårdt mod hårdt I stedet går han nu efter en hårdt mod hårdt-konfrontation med sine egne allierede. Falder den ikke ud til hans fordel, bliver der nyvalg, formentlig til juni. Italienske aviser er svømmet over af forbløffede kommentarer. Ikke mindst var alliancepartnerne i Nationalalliancen og det lille centerparti Unionen af Kristne Demokrater, UDC, målløse. De var nemlig førstehåndsvidner, da Berlusconi sidst på eftermiddagen mandag erklærede, at han ville gå af for at kunne danne en ny regering med et nyt program. Men ikke kun de politiske partnere var overraskede. »Det er aldrig set før i republikkens historie, at en ministerpræsident sammenkalder regeringens partiledere for at erklære sig klar til at træde tilbage og så skifter mening på vej til præsidentens Quirinale-palads«, skriver avisen La Stampa. Politisk drama Det politiske drama er udløst af et pinefuldt valgnederlag for to uger siden. Højrefløjen tabte 12 ud af 14 regioner til venstrefløjen, og tillidsafstemningen i morgen bliver den foreløbige kulmination på de skærmydsler, der er fulgt med nederlaget. Det tredjestørste parti i regeringen, UDC, har allerede trukket sine fire ministre ud af regeringen, fordi Berlusconi ikke vil høre på partiets krav om enkursændring. Men også Nationalalliancen, der er regeringens næststørste parti, er stærkt utilfreds og på nippet til at trække sine ministre ud af regeringen. Hvis det sker, må Berlusconi gå af. »Jeg sidder med vore ministres afskedsbegæring i hånden. Om vi bliver eller ej afhænger helt af, hvad ministerpræsidenten vil gøre og sige«, siger udenrigsminister Gianfranco Fini, der leder Nationalalliancen. Uenighed Berlusconi vil nu fremlægge sin handlingsplan for parlamentet. Først på eftermiddagen taler han for underhuset og bagefter for senatet. Straks derefter træder Nationalalliancens partiledelse sammen for at veje og måle Berlusconis ord. At Berlusconiregeringen er nået så langt ud på planken, bør ikke komme bag på nogen. Snarere er det et mirakel, at den har holdt så længe, påpeger iagttagere. De fire regeringspartier er uenige om grundlæggende spørgsmål. UDC og Nationalalliancen går ind for en stærk, centralistisk stat og en socialpolitik rettet mod det fattige Syditalien og grupper med lav indkomst. Berlusconis Forza Italia og Lega Nord på den anden side arbejder på skattenedsættelser, føderalisme og et frit marked.