Analyse Ratzinger er et defensivt valg

MED VALGET af den tyske kardinal Joseph Ratzinger som nyt overhoved for den katolske kirke har kardinalerne truffet en defensiv beslutning. De har valgt Ratzinger, fordi de ved, hvad de får, og fordi kirken ikke er klar til at træffe et stort, modigt, fremsynet valg efter den altoverskyggende Johannes Paul II, der tog både kirken og verden med storm. Valget af Ratzinger er på mange måder et forsøg på fra kardinalernes side at bevare Johannes Paul II's ånd. De er ikke klar til at give slip på ham. Præcis som hans mange tilbedere blandt almindelige troende. Værdier og idealer Roms gader har i disse dage været fyldt med mennesker, der siger: »Vi er ligeglade, hvem den næste pave bliver. Blot han ligner den foregående og fører hans værdier og idealer videre«. Kardinalerne har haft det på samme måde. Man kan fristes til at sige, at de ikke har turdet andet end vælge en mand, der i 24 år har været Johannes Paul II's hjerne og ideolog, mens den smilende, charmerende og karismatiske polak fik lov at erobre masserne i tv-transmitterede massemøder verden over. HVAD FÅR de så ud af det valg? De får en mand, der ikke vil drive gæk med ortodoksien. De katolske dogmer vil få lov at stå uberørt. Man skal ikke forvente at se nogen opblødning over for homoseksuelle, fraskilte og brugen af prævention. Man skal heller ikke forvente nogen diskussion af præsternes cølibat eller kvinders mulighed for at blive præster. Egoets målestok Derfor vil valget af Ratzinger skuffe alle de liberale, moderate kræfter inden for kirken, som mener, at institutionen må nærme sig den moderne verden. Det stod imidlertid klart, at Ratzinger ikke har tænkt sig at flytte kirken så meget som et skridt i retning af moderniteten, da han i sin prædiken før konklavet sagde: »Vi bevæger os mod et relativistisk diktatur, som ikke anerkender noget som definitivt, men bruger egoet og egoets lyster som målestok for alt«. Men Ratzinger repræsenterer en stor blok inden for kirken, som mener, at kirken netop ville visne, hvis den begyndte at blande sig i mængden af organisationer, grupper og partier, der smigrer sig ind hos det forlystelses- og købesyge moderne menneske. Ratzinger repræsenterer dem, der mener, at kirken kun kan overleve ved at stå som et markant og tankevækkende alternativ til den moderne relativisme. Ratzinger er blevet kaldt rottweileren for sit bidske syn på seksualmoralske anliggender, men man kan ikke udelukke, at han som pave vil overraske med en mere human og humoristisk stil, som tillægges ham af insidere. Måske varmhjertet MÅSKE VIL superstjernen Wojtylas snerrende chefideolog blive opblødt af mødet med de vinkende, hujende og smilende menneskemasser, han hidtil har arbejdet på behørig afstand af. Måske vil han springe ud som et ægte, varmhjertet menneske af den type, de troende higer efter. Hans valg af navn peger i retning af, at han vil være fredens mand. Budskabet om fred og dialog var måske det enkeltelement hos forgængeren, der sikrede den største respekt blandt de troende, og de vil elske Ratzinger for at føre fredsbudskabet videre. Den sidste Benedikt, kirken havde, døde i 1922, og han var en fredens mand. Man kan forvente, at Ratzinger vil blive en stemme mod uretfærdighed i verden nøjagtig som forgængeren. Og man kan forvente, at han vil være en god administrator, som kan bringe orden i kirkens regering. Derimod er det usikkert, om han vil gennemføre de reformer, store dele af kirken har efterspurgt i form af mere magt til biskopperne og de lokale kirker på bekostning af centralmagten i Vatikanstaten. Umiddelbart er det ikke særligt sandsynligt, men det er et af de punkter, han kunne gå hen og overraske på. Fravær af diskussion Et af de mest markante kritikpunkter mod Johannes Paul II har været afvisningen af teologiske diskussioner. Det er netop fraværet af diskussion og debat, der har ført til valget af Ratzinger. Kardinalerne var som frosset til is efter Johannes Paul II, og nu satser de på Ratzinger som en overgangspave. Han er 78 og forventes ikke at holde så længe endda. Mens Ratzinger fører forgængerens ånd videre, vil kardinalerne forsøge at genvinde pusten, modet og overblikket til at se længere end nogle få år ud i fremtiden.