Per Stig advarer mod Irans atomprojekt

Dette anlæg i det nordlige Iran er blandt de atominstallationer, som har FN's interesse. Iranerne hævder, der er tale om et atomkraftværk. - Foto: AP
Dette anlæg i det nordlige Iran er blandt de atominstallationer, som har FN's interesse. Iranerne hævder, der er tale om et atomkraftværk. - Foto: AP
Lyt til artiklen

Ih dog, Iran vil skam gerne forhandle om sine atomplaner, bare ikke om sin ret til hverken atomkraft - eller om sin ret til at producere sit eget atombrændstof. Udenrigsminister Per Stig Møller blev derfor budt hjerteligt velkommen i Iran mandag, hvor både præsident Khatemi, udenrigsministeren Kamal Kharrazi og formanden for det nationale sikkerhedsråd, Hassan Rowhani, afsatte tid til at møde den danske gæst under hans rundrejse i Mellemøsten. Står fast på atomkraft Men de iranske ledere - og de statsstyrede medier - står fast på Irans ret til atomkraft. Inklusive retten til selv at berige uran. Ved Per Stigs ankomst til et forårskøligt Teheran rungede de iranske medier stadig af beskeden fra den store fredagsbøn, hvor en af de mest magtfulde iranske politikere, Ali Akhbar Rafsanjani, kaldte det »et grimt kapitel i historien«, at vestlige ledere »forsøger at fratage Iran retten til beherske atomteknologi til fredelige formål«. Men hverken EU eller USA er sikker på, at Iran alene har ikke-militære ambitioner. »Der mangler tillid imellem os«, sagde Per Stig Møller direkte ved det store pressemøde efter mødet med sin iranske kolleger. Mangler offentlig indsigt Tretten mellemøstlige tv-hold - fra iransk fjernsyn til al-Jazeera, Reuter og libanesisk tv - og et halvt hundrede reportere hørte ordene. »Problemet i alle disse forhandlinger er, at vi ikke ved, om dem, som vi forhandler med, reelt kender det fulde omfang af, hvad der foregår i det iranske atomprogram«, siger en vestlig diplomat i forbindelse med Per Stig Møllers besøg. »Vi er bekymret over, at der hverken er offentlig indsigt eller parlamentarisk kontrol med atomanlæggene, og bekymret over fornemmelsen af, at Iran fortsætter udviklingen af sit atomprojekt, uanset de internationale forhandlinger«. Atomstriden er dagligt i de iranske overskrifter, hvor det har vakt fortrydelse og styrket iransk nationalisme, at især vestlige lande vil lægge bånd på Irans atomare rettigheder. Fælles frygt Selv om USA og EU-kredsen er uenige om kursen overfor Iran - USA vil presse, EU vil forhandle - er de fælles om at frygte udviklingen af et iransk atomvåben og et mellemøstligt atomkapløb. Per Stig Møller gjorde under sit 18 timer lange besøg i Teheran klart, at Danmark deler den internationale bekymring. »De prøver at berolige os«, sagde han efter sit møde med præsident Khatami, danskeren i mørkt jakkesæt, den iranske vært i sort turban, brun kofte og lyse hyttesko. Iran gjorde modsat klart, at det gerne midlertidigt vil indstille sin berigelse af uran under forhandlinger med FN's atomenergi-agentur og EU, men at det absolut ikke opgive sin principielle ret til denne teknologi. De tre store EU-lande, Storbritannien, Tyskland og Frankrig, har tilbudt at forsyne Iran med brændstof til civile atomkraftværker, hvis Iran accepterer international inspektion af sine atomanlæg og selv accepterer at droppe sin uranberigelse. Ingen militære ambitioner Det finder Iran hverken rimeligt eller acceptabelt. De iranske ledere vil gerne overbevise omverden om, at de ikke har militære ambitioner med deres atomkraft. Men de insisterer på at beherske teknologien til at berige uran, så det selv kan producere det nødvendige atombrændstof, hvis andre nægter at levere. Og de iranske myndigheder finder det hyklerisk, at USA og EU har travlt med at kritisere Iran for dets atomprojekt, men ikke Israel eller andre atomstater i Irans nærhed. Iran er omgivet af atommagterne Pakistan, Indien, Israel, Rusland - og vestlige atombestykkede krigsskibe i Den Persiske Golf. Ikke skjult - bare offentliggjort »Hvorfor har I så skjult jeres berigelsesanlæg?«, blev Kharazzi spurgt på pressekonferencen. Kharazzi: »Vi har ikke skjult det - vi har bare ikke offentliggjort det«. Han gentog, at Iran vil leve op til sine forpligtelser i tillægsaftalen til ikkespredningsaftalen om atomvåben, NPT. Den kolde krigs konkurrence om indflydelse i Golfen stikker nu sit hoved frem i striden om Irans atomteknologi, siger den vestlige diplomat. Urolig for russisk rolle Han fortæller, at NATO-kredsen er urolig for Ruslands engagement i det iranske atomprogram. Rusland har leveret den største iranske atomreaktor. Og »både i tilfældet Rusland og Iran er vores viden om deres reelle intentioner - også i deres samarbejde om atomteknologi - behersket«. Per Stig Møller: »Jeg vil da ikke hævde, at de lyver over for os. Det skulle lige passe. Men forhandlinger er nødvendige for at vi kan føle os trygge ved, at Iran ikke udvikler et atomart våbenprogram«. Per Stig Møller rejser nu videre til Yemen på sydspidsen af Den Arabiske Halvø.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad
Fylder engelske ord for meget i dansk?

Christian synes, at »det ville være über fedt, hvis TV2 lod ’news’ hedde ’Nyheder’«. Jörg skriver, at sprog »ikke kan styres«, mens Jens Oluf mener, at mange mennesker og især de unge »dybest set er ligeglade«. Hvad mener du?

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her