Briterne skal i stemmeboksene og vælge et nyt parlament 5. maj. Det har premierminister Tony Blair besluttet. Blair, der vandt valgene i 2001 og 1997 med stort flertal, havde udsat udskrivelsen af det britiske valg på grund af pave Johannes Paul II'S død. Premierministerens Labour, står til at vinde en tredje regeringsperiode, viser den seneste meningsmåling. Labour ligger til 36 procent Weekendens måling fra YouGov i dagbladet Daily Telegraph forudser, at Blairs parti vil få omkring 36 pct. af stemmerne - en tilbagegang på seks procentpoints i forhold til valget i 2001. De konservative står til at få 33 pct. af stemmerne, hvilket er uændret i forhold til valget for fire år siden. De liberale demokrater står til at få 22 procent - en fremgang på tre procentpoints. Vælgerne foretrækker Brown Selvom alt tyder på at Blair vil føre Labour til en tredje regeringsperiode efter foregående årtier med konservativt styre, så foretrækker de britiske vælgere klart at se finansminister Gordon Brown i spidsen for Labour frem for premierminister Tony Blair, viser en meningsmåling fra sidste måned. Næsten to tredjedele (63 procent) af de britiske vælgere mener, at Brown er et stærkt kort for det regerende Arbejderparti, mens kun en tredjedel (34 procent) giver Blair samme vurdering. På spørgsmålet om, hvem der klarer sig bedst, pegede 52 procent på Brown, mens kun 17 procent mente, at det var Blair. Knap halvdelen af de adspurgte (48 procent) mente, at Blair udgør en belastning for partiet, mens kun 16 procent har samme mening om Brown.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
tema
Debatindlæg af Chastina Nees
Wegovy, jeg slår op
Lyt til artiklenLæst op af Chastina Nees
00:00



























