Naturen viste sig igen helt uforudsigelig

Mens myndighederne var langsomme til at erkende omfanget af jordskælvet 26. december, gik alle alarmklokker hurtigt i gang efter mandagens jordskælv. Mens epicentret i december var 10 km under havbunden, var mandagens 30 km under. Det ses som en væsentlig grund til, at det kun udløste sparsomme flodbølger, tsunami, og de fleste dødsofre skyldtes sammenstyrtede bygninger over sovende mennesker. Efterskælv siden 2. juledag har der været i hundredvis af i området, men den almindelige lære er, at efterskælv bliver stadig svagere. Så var mandagens skælv et efterskælv eller et jordskælv?

»Det er svært at sige i det seismisk komplicerede område, men de to skælv er sket inden for samme geologiske system«, siger geolog Tine B. Larsen ved Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse. »Begge jordskælv skete ved en pladegrænse. 2. juledag blev den indiske skubbet ind under den burmesiske mikroplade«. Sammenstød Den burmesiske plade er en af de såkaldte lithosfæreplader, der kan være fra nogle få km op til 100 km tykke under oceanerne. »De to plader, som stødte sammen mandag, går lige syd for de to, som stødte sammen i december. Det eneste sikre er, at de to skælv har noget med hinanden at gøre. De enorme uforløste spændinger i december skabte opbygning af spændinger andre steder. Et efterskælv kan kun kaldes sådan, hvis det er mindre end det første. Mandagens var fem gange mindre end decembers. Generelt falder hyppigheden, og efterskælv bliver stadig mindre, men man kan aldrig regne med, at naturen følger sine egne regler«, siger Tine B. Larsen. I februar oplevede de indiske øer Nicobarerne nord for Sumatra et næsten dagligt helvede af efterskælv. På USA's geologiske oversigt over jordskælv i verden i de seneste tre uger er Nicobarerne og den ligeledes indiske øgruppe Andamanerne stadig blandt de mest aktive områder. Her har der været over 20 efterskælv af op til knap 6 i styrke siden hovedjordskælvet i december. Nordsumatra var før mandagens skælv ramt af 12 og det øvrige Indonesien af 7 kraftige efterskælv. Er eksperterne blevet taget på sengen af voldsomheden i mandagens jordskælv?

»Ja. Jeg var også meget overrasket over så stort et skælv så hurtigt efter det i december«, siger Tine B. Larsen. Årtier imellem Ændrede vækstmønstre i koralrev viser, at der for 1.000 år tilbage skete gigantiske jordskælv på over 8 på Richterskalaen med omkring 230 års mellemrum. Gigantiske jordskælv er siden kommet i par, men indtil nu med årtiers mellemrum, oplyser hun. Bør uforudsigeligheden ikke mane eksperter til at undlade at kalde et område sikkert at rejse i, som tilfældet var hurtigt efter katastrofen i december?

»Jeg kalder aldrig noget sikkert. Der er risiko ved al rejse. Tyrkiet har oplevet massevis af jordskælv, men der rejser vi jo glad og gerne til«, siger geologen. Jordskælv kan ikke forudsiges nøjagtigt Jordskælv kan ikke forudsiges, understreger hun, men det internationale magasin Nature forudsagde 17. marts med stor nøjagtighed, at spændinger akkumuleredes mellem tilstødende plader ved Sumatra. Nordirske forskere forudså, at et større jordskælv ville ske, »måske inden for uger«, men også de undervurderede styrken i brydekampen mellem pladerne under havbunden. »Et jordskælv af en styrke på 7 til 7,5 forekommer at være den største umiddelbare trussel«, hed det i Nature. Efterskælv kan ryste en region i måneder eller år. Mandag kunne skælvet mærkes så langt væk som i Singapore og i Thailands hovedstad Bangkok. Uvidenhed dræbte Den i menneskeliv dyre lære af tsunamien i december var, at et advarselssystem kunne have reddet mange liv. Et sådant system har længe eksisteret i Stillehavet, men ikke i Det Indiske Ocean. Japan og USA har haft planer om at iværksætte et varslingssystem i denne måned som nødhjælp, indtil landene i regionen har etableret deres eget. Heller ikke det japansk-amerikanske var på plads, da et gigantjordskælv slog til igen. Men beboere i de tsunamiramte områder har fået varslingssystemer i egne kroppe, så der ventes ingen gentagelse af katastrofen i december. Den store dræber var uvidenhed, der fik folk til at gå efter bølgerne, da de trak sig tilbage, for at udforske det ukendte fænomen. Mandag løb de den rigtige vej, til højdedrag væk fra kysterne.