General Antolij Kulikov bør »afhøres samt begæres varetægtsfængslet«, skriver Thomas Bindesbøll Larsen og Carl Erik Foverskov fra Tjetjenien-komiteen i en politianmeldelse, som de afleverer til Statsadvokaturen for særlige Internationale Straffesager. Anmeldelsen gælder krigsforbrydelser begået af russiske indenrigsstyrker under Kulikovs kommando i Tjetjenien i 1995-96, »herunder særskilt hans overordnede ansvar for MVD-styrkernes angreb på byen Samasjki i april 1995«. Drab på civile Anatolij Kulikov blev indenrigsminister i 1995 efter en tid som kommandant for indenrigsstyrkerne MVD i Tjetjenien. Angrebet på Samasjki blev af russiske og internationale medier beskrevet som en »massakre«. Ifølge Internationalt Røde Kors blev mindst 250 civile dræbt under »overdreven« magtanvendelse, da russiske soldater smed håndgranater ned i kældre, hvor civile gemte sig, og nedskød folk, der flygtede. Klare beviser »Vi venter desværre ikke, at der skrides til arrestation som imod Sakajev«, siger Thomas Bindesbøll, der henviser til arrestationen af Akhmed Sakajev, international talsmand for den folkevalgte tjetjenske præsident Aslan Maskhadov, som russiske styrker dræbte for nylig. Danmark varetægtsfængslede Sakajev i 2002 efter krav fra Rusland, men afviste siden at udlevere ham pga. manglende beviser for de russiske terroranklager imod ham. »I modsætning til et meget tyndt materiale imod Sakajev er der klare beviser imod Kulikov som overordnet ansvarlig for krigsforbrydelser. Vi kræver samme principper respekteret over for russiske generaler, som krigsforbryderdomstolen i Haag anvender brugt imod ansvarlige for krigsforbrydelser i det tidligere Jugoslavien«, siger Bindesbøll. Sammen med politianmeldelsen har han bl.a. indleveret videooptagelser af angrebet på Samasjki. Dom over Rusland Anmelderne henviser til de nyligt afsagte domme ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg om den russiske krigsførelse i Tjetjenien 1999-2000. Rusland blev dømt for ikke at have respekteret »retten til livet« for civile under massive militære angreb. Anmelderne anmoder om, at Danmark lægger samme principper »om beskyttelse mod tortur og umenneskelige behandling til grund« for efterforskning af Kulikovs ansvar for krigsforbrydelser. Kulikov blev udskiftet som øverstkommanderende kort efter angrebet på Samasjki. »Det er normal procedure. Kulikov har tilbragt tre måneder i træk i Tjetjenien«, hed det officielt, men hans udskiftning faldt sammen med ramaskrig i russiske medier imod russiske styrkers brutalitet imod civile i Tjetjenien. Modstander af fredsaftale Som indenrigsminister fik Kulikov øverste ansvar for indenrigsstyrkerne videre krigsførelse. Han blev set som en af de mest krigeriske i det såkaldte krigens parti i Kreml under Boris Jeltsin. Kulikov var stærk modstander af den fredsaftale, som i august 1996 afsluttede den første tjetjenske krig. Selv om Rusland med oprørernes genindtagelse af Grosnij havde sejret militært, mente Kulikov, at krigen imod dem burde fortsættes. Han gjorde sig efterfølgende ved flere lejligheder til talsmand for nye angreb. Kritik for de store civile tab har han afvist med: »Når terrorister gemmer sig blandt civile, går det nu engang hårdest ud over dem«. Bindesbøll under sig over, hvorfor Dansk Institut for Internationale Studier har inviteret Kulikov til at holde foredrag. Det har ikke været muligt at få instituttets svar på det.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Morten Jarlbæk Pedersen




























