Slut med påskekyllinger i farver

Gennem seks år er påskekyllingerne på Anthony Schmidts farm i USA kommet spraglede til verden. Efter nogle uger mistede de farven, men protesterne var så omfattende, at  spøgen  nu er slut.   Arkivfoto: Marc Lester/AP
Gennem seks år er påskekyllingerne på Anthony Schmidts farm i USA kommet spraglede til verden. Efter nogle uger mistede de farven, men protesterne var så omfattende, at spøgen nu er slut. Arkivfoto: Marc Lester/AP
Lyt til artiklen

Mens de fleste mennesker verden over farvede påskeæggene udenpå, tog Anthony Schmidt, ejer af Triple D-kyllingefarmen i den nordamerikanske delstat Alaska, skridtet videre og sprøjtede farven ind i æggene. Resultatet af den avancerede påskeægspyntning blev et psykedelisk syn af små blå, røde og grønne kyllinger. »Vi har gjort det de sidste seks år for at promovere påsken over for børnene, som syntes, at det var sjovt. Men nu gider vi ikke mere; det er ikke besværet værd længere«, fortæller Anthony Schmidt opgivende over telefonen. Farven forsvinder Han har hele tiden fastholdt, at farven, som også bruges til at farve mad med, er harmløs og midlertidig for de små fjerkræ. »Det er kun dunene, der farves, og de bliver udskiftet af fjer allerede efter et par uger«, forklarer han. Hjemmeside hacket Men dyreværnsfolk i USA har været uenige, og siden hans farm sidste år blev kendt for sin påskebibeskæftigelse, har han kunnet mærke deres harme på sin computer. Blandt e-mail fra folk verden over, der vil gøre ham kunsten efter, har der ligget flest med en løftet pegefinger. Samt adskillige computervirusser, der har nedlagt hans hjemmeside og dermed promovering af farmen. »Jeg har forklaret, at de putter tilsætningsstoffer på deres børns fødselsdagslagkager, som er farligere. Men da dyreværnsfolkene ikke kunne stille noget op juridisk, har jeg i stedet fået frygtelige e-mail og virusser, som har angrebet min computer, og det er bare ikke besværet værd længere«. Farv dine børn Nogen så hellere, at han havde farvet sine børn i stedet, mens andre så sagen fra en anden vinkel. »En dame skrev, at hun godt havde forstået, at farven ikke var farlig for kyllingerne, men spurgte så, om jeg havde tænkt på den psykologiske og sociale effekt af at være født blå. Men herregud, det er jo en kylling! Den ved jo ikke, om den skulle være født blå, grøn eller gul, den kan jo ikke skelne. Kyllingerne mobber jo ikke hinanden, fordi én har en anden farve«, siger han forundret. Ikke desto mindre har de mange computervirusser og de mange negative henvendelser virket efter hensigten. For i år må de mange skolebørn, der besøger Anthony Schmidts kyllingefarm, være foruden de multifarvede påskekyllinger. »Vi tjente jo ikke engang penge på dem. Det var bare for sjov. Vi elsker jo også kyllingerne, vi lever jo af at opdrætte dem; hvis det var skadeligt for dem, ville vi jo ikke have gjort det«.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her