Bush giver plads til olieboringer i Alaska

Klokken tolv minutter i et i onsdags sendte den demokratiske senator John Kerry en e-mail med tak til den kvarte million amerikanere, der havde tilsluttet sig en internetappel for at forhindre, at der bliver boret efter olie i Alaskas sarte miljø. Men lige meget hjalp det. Ved afstemningen klokken et i Senatet måtte Kerry erkende nederlag i en miljøkamp, der har stået på i 45 år. Med 49 stemmer mod 51 lykkedes det ikke Kerry og hans fæller at spænde ben for, at Kongressen senere i år kan dispensere for den naturfredningsplan, præsident Dwight D. Eisenhower satte i værk i 1960. »Det, vi har set, er et republikansk snigløb på et af vores naturs mest dyrebare underværker«, sagde Kerry efter afstemningen. Polaris Nogle af hans partifæller talte om »gudgiven natur« og viste billeder af en isbjørn, der uforstyrret spejlede sig i polarisen. På den modsatte fløj talte republikanere om det vigtige skridt for nationens sikkerhed og for oliepriserne, der netop samtidig satte ny rekord og blev handlet for 56,46 dollar for en tønde på børsen i New York. »Projektet her vil holde gang i vores økonomiske vækst ved at skabe arbejdspladser og sikre, at virksomheder kan vokse. Og det vil gøre Amerika mindre afhængig af udlandets energikilder, med tiden med op til en million tønder olie om dagen«, konstaterede en tilfreds præsident George W. Bush. Energiplan Olieboringen i Alaska er en central del af Bushs energiplan, blandt andet forklaret med, at USA for sin egen sikkerheds skyld skal gøre sig mindre afhængig af den politisk besværlige olie fra Mellemøsten. Men modstanderne vil hellere beskytte miljøet og få amerikanerne til at spare på olien, for eksempel ved at stille krav til benzinøkonomien i de i øjeblikket så populære store jeeplignende storbybiler, der er bedst kendt under forkortelsen SUV. Kritikerne mener også, at det er tvivlsomt, hvor meget olie der overhovedet kan komme ud af det 600.000 hektar store kystområde, hvor Bushregeringen vil give olieselskaberne lov til at bore mellem karibu-hjorte, isbjørne og trækfugle. Der skønnes at være mellem 6 og 16 milliarder tønder olie gemt i lommerne under den nordlige del af naturreservatet Arctic National Wildlife Refuge. Men olieselskaberne står ikke nødvendigvis i kø for at få lov. Og selv hvis de tapper for fuld kraft, vil USA's behov for at købe olie i udlandet ifølge det amerikanske energiinformationsagentur kun falde med 4 procent i 2025. Del af budgettet Den republikanske senator Ted Stevens, der selv kommer fra Alaska, har sammenlignet tilladelsen til at bore efter olie i Alaska med astronauten Neil Armstrongs første skridt på Månen. Syv af hans egne partifæller stemte dog imod tilladelsen, mens tre demokrater stemte for. Men trods symbolikken og alle de store ord er tilladelsen ikke en realitet, før Kongressen er færdig med at behandle næste års budget. Ved at gøre boretilladelsen til en del af budgettet har Kongressens republikanske flertal på forhånd forhindret, at demokraterne kan bruge en særlig manøvre til at spænde ben for boringerne, selv om demokraterne kun har 44 af Senatets 100 pladser. Almindelige lovforslag kan bremses med bare 41 stemmer, men det kan budgettet ikke. Tilhængere og modstandere af olieboringerne er enige om, at den symbolske sejr er i hus for Bush - men at kampen om olien og miljøet endnu ikke er forbi, fordi der kan ske så meget netop under forhandlingerne om budgettet.