Myndighederne frygter en gentagelse af de ødelæggende oversvømmelser i Østeuropa for tre år siden, efter at vandstanden i en lang række floder og vandløb weekenden igennem er steget faretruende. Især i Tjekkiet, den østtyske delstat Sachsen og det østlige Polen skaber voldsomt regnvejr og smeltende snemasser kaotiske tilstande. Alarm De første indbyggere er i dag blevet evakueret, og i Sachsens hovedstad, Dresden, blev der udløst oversvømmelsesalarm, da vandstanden i Elben til formiddag steg til 5,77 meter. Vandet frygtes at stige med yderligere en meter i løbet af dagen. »Vandet stiger dog ikke længere så hurtigt, som vi frygtede i første omgang«, siger en talskvinde for delstatens miljødepartement ifølge Ritzau. Dresden var en af de hårdest ramte byer, da voldsomme oversvømmelser i sommeren 2002 forårsagede katastrofetilstande i det østlige Tyskland, Tjekkiet og Polen. Vandmasserne i Elben nåede dengang op på 9,40 meter. To drenge frygtes omkommet Også i Tjekkiet er der udløst alarm, og i flere byer er beredskabsfolk i fuld gang med at dæmme op for floderne med sandsække oplyser nyhedsbureauet AP. I det sydøstlige Polen er 10.000 hektar og over 1.200 huse blevet oversvømmet. Polske redningsarbejdere har nu indstillet eftersøgningen efter to unge på 13 og 18 år, der lørdag var faldet i floden Kaczawa og revet med af vandmasserne. Den 13-årige ville ifølge polsk radio hente en bold, der var faldet i vandet nær byen Swierzawa, da han selv røg i. Hans ven prøvede at redde ham, men blev også revet med af vandmasserne.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
interview
Debatindlæg af Sune Gylling Æbelø
Utryghed er blevet en legitim undskyldning for at være en piveskid
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Debatindlæg af Sigge Winther Nielsen