Reformer ledsages af trusler mod Taiwan

År 2005 skal være »reformernes år«, lovede Kinas ministerpræsident Wen Jiabao på pressekonferencen efter Den Nationale Folkekongres, som sluttede mandag i Beijing. Han lovede dybtgående reformer i Kinas økonomi og statsapparat. Wen Jiabao svarede udførligt på spørgsmål inden for vidt forskellige emner lige fra dødsstraffen i Kina til den kinesiske valutas tilknytning til dollaren. Uden at have manuskript til rådighed kom han med konkrete eksempler fra handelsstatistikkerne og lovpriste det øgede samarbejde mellem Indien og Kina ved at citere ældgamle indiske digte. De to lande slår i disse år rekorder i bekæmpelse af fattigdom. Taiwan-lov er ikke en krigslov Men den kontroversielle 'lov mod løsrivelse' som Folkekongressen vedtog i går med 2.896 stemmer for og ingen imod, lå som en sort sky over den forsamlede verdenspresse. Loven giver mulighed for, at Kina anvender »ikke-fredelige« midler mod Taiwan, hvis Taiwan forsøger at løsrive sig fra Kina. Wen Jiabao understregede ganske vist, at loven ikke er en krigslov, så længe Taiwan ikke gør forsøg på at blive selvstændigt. »Det er en lov, der skal styrke relationerne over Taiwan-strædet, en lov for fredelig genforening, der ikke er rettet mod Taiwans folk«, siger Wen Jiabao. Taiwan opruster Men Taiwans forsvarsminister har allerede varslet oprustning af landets forsvar gennem et kæmpeindkøb af amerikanske våbensystemer for næsten 15,5 milliarder dollar. Formålet er af afskrække Kina, som i år menes at have næsten 800 missiler rettet mod Taiwan. Taiwans regeringstalsmand, Cho Jung-tai, siger til Reuters, at »loven mod løsrivelse er en lov, som godkender krig«. Protestdemonstration allerede planlagt Loven har vakt vrede og afsky i Taiwan og modstand i det internationale samfund. »Kina må bære ansvaret og betale prisen for denne lov«, siger Cho Jung-tai, uden at give nærmere kommentarer. Taiwans præsident Chen Shui-bian har opfordret til en protestdemonstration med 500.000 deltagere 26. marts. Loven skal skræmme De fleste analytikere tror ikke, at Kina har nogen planer om at angribe lige nu. I stedet kan der være tale om, at Kina håber, at skræmme Chen Shui-bian fra at arbejde frem mod selvstændighed i løbet af sin anden og sidste embedsperiode, der slutter i 2008. Under pressekonferencen drog Wen Jiabao en parrallel til en amerikansk lov mod løsrivelse, som blev indført af præsident Abraham Lincoln i 1861. Kort derefter brød den amerikanske borgerkrig ud. Henvendt til USA »Vi ønsker ikke en sådan situation. Kina har gennem de sidste 100 år oplevet ydmygelser og undertrykkelse, selv om vi ikke har sendt en eneste soldat ud i verden«. Med direkte adresse til USA, som er forpligtet til at beskytte Taiwan, sagde Wen Jiabao: »Kina vil ikke acceptere nogen udenlandsk indblanding i Kinas indre anliggender. Men Kina frygter heller ikke nogen udenlandsk indblanding«. Straks efter begyndte den samlede kinesiske journalistskare spontant af klappe. Kinas regering betragter Taiwan som en oprørsk stat. Den daværende nationalistiske regering flygtede dertil ved afslutningen af den kinesiske borgerkrig i 1949. Men både Kinas og Taiwans økonomier er ved at vokse ind i hinanden og en voksende andel af Taiwans forretningsmænd bor helt eller delvis på fastlandet. Kinas økonomi verdens største Krigstrusler eller ej, Kinas økonomi er fortsat klodens hurtigst voksende. Wen Jiabao beskrev den kinesiske økonomi som »overanstrengt«. Han sagde, at Kina nu står over for mange problemer med energimangel, transportkapacitet og vanskeligheder med at øge bøndernes indkomster og produktion. Regeringens øverste prioritet er at sikre en yderligere styrkelse og kontrol med den overordnede økonomiske udvikling og sørge for en fortsat og hurtig økonomisk vækst, sagde Wen Jiabao. Flere reformer Tempoet i reformeringen af de statslige selskaber skal øges. Det betyder i daglig tale, at flere af dem skal slås sammen eller sælges fra. Formålet er et nedbringe antallet af statslige selskaber. Der er desuden planlagt reformer på det sociale område med indførelse af bl.a. sygesikring.