Astronomisk underskud på USA's handelsbalance

Underskuddet på den amerikanske betalingsbalance nåede sidste år en astronomiske højde, der svarer til 3996 milliarder danske kroner - eller omtrent det samme som tre gange det danske bruttonationalprodukt. Økonom i Jyske Bank Kim Fæster siger, at det helt oplagt er et problem, men hvornår boblen brister er svært at sige. Indtil videre er udenlandske investorer ikke trætte af at sende masser af milliarder ind i USA. Investorer investerer stadig i USA »Der er ikke umiddelbart problemer med at få det finansieret. De asiatiske centralbanker og andre udenlandske investorer sætter penge i amerikanske værdipapirer, ligesom virskomheder rundt om i verden foretager flere direkte investeringer i USA«, siger Kim Fæster. Underskuddet er så stort, at der hvert eneste døgn året rundt skal rulle, hvad der svarer til 10 milliarder danske kroner ind i USA for at få underskuddet finansieret. Stadig høj vækst USA udgør 25 procent af verdensøkonomien og er sammen med Asien en trækkende faktor for hele verdensøkonomien, og en så stor spiller lukker man ikke lige af for, når væksten andre steder i verden halter. »På kort sigt er det svært at se, at det vil vende. USA har højere vækst end sine samhandelspartnere, og underskuddet opstår ved, at de importerer flere varer, end der eksporteres«, siger Kim Fæster. Stort forbrug på amerikansk hjemmemarked Det går godt på det amerikanske hjemmemarked med dets 300 millioner forbrugere, og selv om den svage dollar er en hjælp for amerikansk eksport, har virksomhederne ikke i større omfang søgt ud på eksportmarkederne, men har koncentreret sig om at dække efterspørgslen på hjemmemarkedet. Hvis den skrantende økonomi skal reddes, er der brug for enten en opstramning af finanspolitikken, eller at få amerikanerne til at spare mere op. Men det vil gå ud over væksten, og det er ingen interesseret i lige nu. Uvist hvad der vil ske »Når det vender, kan det gå ud over aktiekurserne, der vil falde, og obligationsrenterne vil stige, fordi investorerne vil tage sig godt betalt. Men det har der ikke været en generel tendens til endnu«, siger Kim Fæster. Han sammenligner det med en storkunde i en bank, der har svært ved at få de økonomiske ender til at nå sammen, fordi han bruger flere penge end han tjener. »På et tidspunkt siger man altså stop. Spørgsmålet er, hvornår det kommer og hvilke konsekvenser det får for verdensøkonomien«, siger han.