Uenighed om de store olieindtægter i den nordlige del af Irak stod i vejen for en aftale mellem de irakiske shiamuslimer og de irakiske kurdere om dannelse af en ny regering efter valget 30. januar, der gav de to befolkningsgruppers partier et stort flertal i det nye parlament. Men forhandlingerne fortsætter, sagde repræsentanter fra begge parter. Parlamentet træder sammen onsdag, og det er kun muligt at danne en regering, hvis partier og grupperinger med mindst to tredjedele af parlamentets medlemmer går sammen. Shiamuslimer og kurdere råder over dette flertal, og det haster med at danne regering. Den afgående regering ledet af shiamuslimen Ayad Allawi mangler legitimitet og opbakning i befolkningen, og i dele af Irak er situationen fortsat præget af alvorlig uro. Selvmordsbomber I de seneste to uger er angrebene på regeringssoldater, politifolk og amerikanske enheder taget stærkt til. Lørdag blev to amerikanske sikkerhedsfolk dræbt i det sydlige Bagdad. Samme dag faldt seks irakiske sikkerhedssoldater som ofre for en selvmordsbombe i byen Sharkat, og der er voldsom uro i Kirkuk i den nordlige del af landet. Uenigheden mellem shiamuslimer og kurdere handler ikke mindst om Kirkuks fremtidige status. Der er store olieforekomster i området, der har store uudnyttede udviklingsmuligheder. Derfor kræver kurderne, der udgør tre millioner af Iraks 27 millioner indbyggere, at Kirkuk bliver en del af den kurdiske region i en fremtidig irakisk forbundsstat. De ønsker også at få en større del af olieindtægterne, nemlig 25 procent mod de 17 procent, de får tilbudt. Kurdisk præsident På det politiske plan forlanger kurderne, at en af deres ledere, Jalal Talabani, bliver Iraks præsident, mens shiamuslimerne får posten som regeringschef. Kurderne stiller samtidig krav om at besætte nogle af de vigtigste ministerposter. Disse krav er langtfra nye, og kurderne udnytter det forhold, at de vejer relativt tungt i det nye parlament, der skal udarbejde en ny forfatning for Irak. Siden Golfkrigens afslutning i 1991 har de også haft gode muligheder for at opbygge egne sikkerhedsstyrker og deres egen administration, hvilket stiller dem stærkt i forhold til selv shiamuslimerne, der er den dominerende befolkningsgruppe. De to parter har forsøgt at give hinanden skyld for krisen. »Møderne brød sammen. Der er ingen aftale«, sagde en rådgiver for den shiamuslimske politiker Ahmed Chalabi i går til Reuters. Shiamuslimerne mistænker kurderne for bevidst at trække regeringsdannelsen i langdrag for at få de største indrømmelser, hvilket kurderne afviser. »De forsøger at give kurderne skylden for denne politiske hårknude«, lød svaret fra Iraks kurdiske viceregeringschef, Barham Salih, til tv-stationen al-Arabiya.