Kroatisk general splitter EU-lande

Kun en uge før EU har planlagt at begynde forhandlinger med Kroatien om medlemskab, er det fuldstændig uvist, om forhandlingerne kommer i gang. Et brev fra FN's krigsforbryderdomstol i Haag har skabt så stor uenighed, at den kroatiske skæbne formentlig vil være uvis helt frem til deadline torsdag. Her samles udenrigsministrene for at tage stilling til, om Kroatien lever op til det krævede samarbejde med domstolen. Vred chefanklager Domstolens chefanklager, Carla del Ponte, skriver i sit brev til de 25 EU-lande, at den krigsforbrydermistænkte eksgeneral Ante Gotovina er inden for den kroatiske regerings rækkevidde. Desuden mener hun at have beviser for, at regeringen i Zagreb har spioneret mod hendes medarbejdere, hvilket har spændt ben for deres forsøg på at opspore Gotovina. Oplysningerne fra Haag har fået flere lande til at tvivle på kroaternes oprigtighed, når de hævder, at de gør alt for at finde Gotovina, men at manden har forladt landet. Danmark, Holland, Storbritannien og de øvrige skandinaviske lande står fast på, at samarbejdet ikke er godt nok. På den anden side mener en række lande anført af Østrig, Ungarn og Slovenien, at Kroatien på trods af oplysningerne i brevet har vist den krævede samarbejdsvillighed med Haag. Respekt for loven Koalitionen med Danmark lægger vægt på, at domstolens chefanklager, Carla del Ponte, vil have udleveret den pensionerede general Ante Gotovina, før der er tale om fuldt samarbejde. Han er mistænkt for krigsforbrydelser mod serbere under den jugoslaviske borgerkrig mellem 1991 og 1995. Onsdag såede udvidelseskommissær Olli Rehn endnu mere tvivl om Kroatiens fremtid, da han under et møde i Berlin udtalte,»at det er svært at se, hvordan forhandlingerne kan begynde, så længe Gotovina ikke udleveres«. Olli Rehns talskvinde, Krisztina Nagy, understreger, at det ikke kun handler om eksgeneralen. »Denne sag har rejst spørgsmålet, om Kroatien overhovedet har respekt for lovgivningen«, siger hun. Kommissionen er ikke med til at træffe beslutningen. Men den sidder med ved forhandlingsbordet, når landenes EU-ambassadører i dag tager en første runde om deres holdning til optagelsesforhandlingerne. Her skal det luxembourgske formandskab forsøge at få enderne til at mødes. Nøglen i Zagreb På forhånd forsøger udenrigsminister Jean Asselborn at sende beslutningen videre til Zagreb. »Jeg kan kun sige, at nøglen ligger hos den kroatiske regering«, siger han. Den luxembourgske udenrigsminister antydede dog, at det hele ikke står og falder med, om eksgeneralen udleveres på torsdag. »Jeg kan godt forestille mig en situation, hvor Kroatien 16. marts kan bevise, at landet samarbejder 100 procent, uden at det måske har mulighed for at overdrage Gotovina til Haag på det tidspunkt«, sagde Jean Asselborn. Ingen plan B Hvad der sker, hvis forhandlingerne ikke kommer i gang som planlagt, er der ikke mange, der tør gætte på. Det mest sandsynlige er, at EU vil vente på, at Kroatien besinder sig. »Jeg har ikke kendskab til, at der skulle være en plan B«, siger udvidelseskommissærens talskvinde, Krisztina Nagy. Hun påpeger, at den hårde kurs indtil nu har givet gode resultater. »I de seneste uger har adskillige generaler fra Serbien og Montenegro overgivet sig. I øjeblikket tager en general om ugen til Haag«, siger hun.