Indbyggerne i Moldova gik i går til stemmeurnerne ved et valg, der vækker mindelser om folkeopstandene i de to tidligere sovjetrepublikker Ukraine og Georgien for nylig, hvor landene fik vristet sig løs fra Moskvas favn. Men mens det i Ukraine og Georgien var oppositionen, der vandt over en Moskva-loyal regering, er det i Moldova den kommunistiske præsident, Vladimir Voronin - som engang var fine venner med Kreml - der nu har valgt en kølig linje over for Rusland som vejen til at blive siddende ved magten. Stor folkelig opbakning Den nye tendens har fået alarmklokkerne til at ringe i Moskva, mens Vesten, der har opfordret de tidligere sovjetrepublikker til at arbejde hen imod demokrati, byder valget velkommen. Meningsmålinger viser en folkelig opbakning på 60 procent til Voronins parti, som ventes at få et overvældende flertal i parlamentet, der vælger præsidenten. Oppositionen tvivler på meningsmålingerne og har allerede planlagt en demonstration mandag - med orange flag, der symboliserede den demokratiske revolution i Ukraine - for at protestere mod valgsvindel. Snyd unødvendig Voronin siger, at hans popularitet er så stor, at han ikke behøver snyde med stemmerne. I et land med fire millioner indbyggere, der er blandt Europas fattigste, kan Voronin pege på højere lønninger og pensioner som bevis på, at den økonomiske vækst bærer frugt. Men analytikere tilskriver den økonomiske vækst de mere end en halv million moldovere, der arbejder i udlandet. . USA og EU har udtrykt bekymring over mediestyring og skræmmekampagner og har på det kraftigste opfordret til et frit og retfærdigt valg. Er vendt på en tallerken Voronin kom til magten for fire år siden på løfter om at styrke båndene til Rusland, men gør nu et stort nummer ud af sine forbindelser med Georgien og Ukraine og sine bestræbelser på at dreje Moldova i vestlig retning, mod EU. Han hævder, at Rusland nu truer Moldova ved at støtte russisktalende separatister i den omstridte Dnjestr-region og nægte at leve op til et løfte om at trække sine 1.200 udstationerede soldater ud af regionen. Ligeledes hævder han, at 20 russere, der er blevet udvist fra Moldova, var spioner og ikke valgobservatører. Ifølge russiske medier blev 200 russere nægtet adgang til Moldova denne weekend. Oppositionen vil rette op »Forholdet til Rusland har udviklet sig i en retning, der nærmer sig det absurde. Det må der rettes op på«, oplyste oppositionskoalitionen Demokratisk Moldova til det russiske nyhedsbureau Itar-Tass i går. »Forbindelserne til Rusland skal ikke blot være gode, men meget gode«, hed det. Opbakning Demokratisk Moldova får i meningsmålinger støtte fra 25 procent af befolkningen, mens centrum-højre-koalitionen Kristendemokraterne mønstrer 15 procent. Kristendemokraterne hævder, at det er oppositionen og ikke Voronin, der burde gøre krav på folkelig opbakning. »Hvis vi finder ud af, at der har været uregelmæssigheder, vil vi beskytte resultatet mod forfalskning«, sagde koalitionens formand, Iurie Rosca. Afstemningerne skulle efter planen lukke i går aftes, hvorefter en meningsmåling gav kommunistpartiet 42 procent af stemmerne. For at valget skal være legitimt, kræves en valgdeltagelse på 50 procent.