Europas børn æder sig ihjel

Det er ikke kun i Danmark, at fedme blandt børn og ikke mindst skolernes muligheder for at påvirke fedmeepidemien for alvor er kommet på dagsordenen. Europæiske fedmeforskere har i årevis forsøgt at råbe politikerne op, fordi de frygter, at fedmesituationen blandt EU-landenes godt 80 millioner børn og unge er ved at komme ud af kontrol. 'Chokerende tal' I øjeblikket kører debatten om skolemadskvalitet eller manglen på samme derfor i mange europæiske lande. »Det er chokerende at se, hvor høje tallene for børnefedme er i dele af Europa. Alle i den videnskabelige og medicinske verden, der virkelig har forstand på fedme, ved, at vi er i gang med at opbygge et kæmpelager af kroniske sygdomme som resultat af denne enorme overvægt, der nu bryder frem blandt europæiske børn«, siger strategi- og kommunikationschef Neville Rigby fra den britiske fedmeforskerarbejdsgruppe International Obesity Task Force, IOTF. Organisationen, der har hovedkvarter i London, samarbejder blandt andet med Verdenssundhedsorganisationen (WHO) og har senest udsendt en rapport i 2004 i forbindelse med en børnefedmekongres i Prag, hvor deltagerne påpegede, at udbredelsen af overvægt blandt Europas børn er steget langt mere end forventet de seneste tyve år. Spisevaner Årsagen til fedmeepidemien er ifølge forskerne en kombination af mange forskellige faktorer. Men især børns spisevaner får en stor del af skylden. De europæiske børn indtager alt for meget junkfood, sodavand og søde sager. IOTF vurderer ud fra diverse BMI-undersøgelser (kropsmasseindeks), at 10-20 procent af børn i alderen 7-10 år i det nordlige Europa er overvægtige eller svært overvægtige, mens det gælder hele 20-35 procent af børnene i det sydlige Europa. »Ingen kunne forestille sig for 10-15 år siden, at børn kunne udvikle gammelmandssukkersyge (type-2 diabetes), fordi det var noget, man fik, når man var gammel. Nu udvikler børn det, før de overhovedet bliver teenagere, på grund af deres overvægt«, forklarer Neville Rigby. Vanskeligt at sammenligne Børnesundhedsforsker ved Københavns Universitet, Pernille Due, der selv har bidraget til den seneste WHO-rapport om børnesundhed, påpeger, at det kan være svært at sammenligne børn i forskellige lande med forskellige kulturer. »Samtidigt er det jo en skønssag, hvornår et barn lider af fedme eller ej. Hvis man sætter en meget skrap linje, der siger, at alle, der har et Body Mass Indeks (BMI) over et bestemt tal, er overvægtige, så kan man få meget store udsving«, forklarer hun. Pernille Due pointerer, at det er meget vigtigt, at undersøgelserne er ens på tværs af landene, og at de foregår over tid. »Ligegyldigt hvilken beregningsmetode man bruger, så er det mest interessant at se, om der er en udvikling over tid. Vi registrerede en tokilos vægtforskel i vores undersøgelser af danske 15-årige drenges gennemsnitlige vægt fra 1998 til 2002. Det er en meget stor vægtforøgelse på kun fire år, for de er jo ikke blevet tilsvarende højere«, siger hun. »Så jeg er fuldstændig enig i, at det her går rigtig stærkt, og at det ikke kan gå hurtigt nok med at lave en indsats«, siger Pernille Due. Skal begynde i skolerne Forskerne peger enstemmigt på, at et vigtigt sted at starte er i skolerne, hvor børnene tilbringer en stor del af deres tid. Ifølge cand. brom. Bent Mikkelsen indtager børn helt op til fyrre procent af deres daglige ernæring på skolerne. Han fremlægger om en uge sammen med en lang række andre europæiske skolemadseksperter en større rapport til Europarådet om, hvordan de europæiske skoler kan være med til at forbedre de europæiske børns sundhed. »Der er mange måder at gøre det her med mad i skolerne på. Men der er ikke nogen unikke eksempler på, at den måde, man har grebet det an på i de forskellige lande, fremmer sundere kostvaner«, siger Bent Mikkelsen. Undervisning I sin rapport til Europarådet peger han derfor sammen med de andre forskere på, at der skal gøres noget mere ved den mad, der bliver spist på skolerne, samt undervisningen omkring mad i skolerne. »Det er meget vigtigt at sige, at bare fordi man indfører skolemad, så er det ikke sikkert, at det er sundt. Det kan vi se i mange europæiske lande«, siger Bent Mikkelsen og fortsætter: »Så det nytter ikke noget, at vi får børnene overbevist om sunde spisevaner via undervisningen, hvis det, børnene så kan få i skolekantinen, er pokkers usundt«.