Libanons regering træder tilbage

Lyt til artiklen

Libanons ministerpræsident, Omar Karami, er trådt tilbage. I en kort dramatisk tale i parlamentet meddelte han, at hans regering ikke kan fungere med en opposition, der nægter at føre dialog. Karami sagde yderligere, at beslutningen er taget for at forhindre Libanons økonomi i at tage alvorligt skade af situationen. »Denne regering vil ikke være en forhindring for dem, der ønsker vort lands bedste. Den regering, jeg har haft æren af at lede, går af. Må Gud bevare Libanon«, sagde Karami. Karamis erklæring om, at hans prosyriske regering træder tilbage, blev modtaget med chok i parlamentet og med jubel af over 20.000 demonstranter fra oppositionen, der havde trodset regeringens demonstrationsforbud og fulgte parlamentsdebatten over højtalere på Martyrpladsen i Beirut. Bombedræbt Det var den første parlamentssamling i Beirut siden 14. februar, hvor Libanons tidligere ministerpræsident Rafiq Hariri og 16 andre mennesker blev dræbt af en selvmordsbomber midt på Beiruts strandvej. Efter mordet beskyldte den libanesiske opposition omgående den siddende regering og styret i Damaskus for at have stået bag eksplosionen. Og lige siden har den libanesiske opposition krævet regeringens afgang. Flere tusinde mennesker havde sovet på Martyrpladsen - der af nogle demonstranter er blevet omdøbt til Frihedspladsen - for at være sikre på at kunne gennemføre den planlagte demonstration, idet regeringen, der frygtede massedemonstrationer, havde indført demonstrationsforbud. Politikæder Demonstranterne måtte flere steder bryde igennem politikæder for at nå frem til demonstrationen, men hverken politi eller soldater forsøgte at standse folkemængden. Demonstrationerne, der allerede kort efter mordet på Hariri i de libanesiske medier blev sammenlignet med de store demonstrationer imod præsidentvalget i Ukraine i november sidste år, har i to uger daglig fundet sted på Martyrpladsen og ved Hariris grav. »Vi vil hverken have libanesiske eller syriske efterretningsfolk til at styre Libanon. Vi vil have klarhed for, hvem der dræbte Hariri«, sagde den drusiske oppositionsleder Walid Jumblatt, der sammen med Rafiq Hariri i de seneste måneder åbent har krævet Syrien ud af Libanon. Kort før mordet på Hariri havde de to diskuteret den fare, de begge befandt sig i. Siden mordet på Hariri har Jumblatt af frygt for sit liv holdt sig i sit hjem i landsbyen Mukhtara sydøst for Beirut. Siden den 15 år lange libanesiske borgerkrig fra 1975-1989 har Syrien, under påskud af at forhindre de stridende parter i at genoptage volden, haft posteret tropper i Libanon. Antallet af syriske soldater anslås i dag at være 15.000, men Syrien har også et ukendt antal hemmelige agenter i landet og har direkte indflydelse på libanesisk politik gennem regeringen i Beirut. Senest forlængede Syrien i oktober sidste år med et pennestrøg præsident Emile Lahouds embedsperiode i tre år. Det var i protest imod den forlængelse, at Rafiq Hariri forlod ministerpræsidentposten. Ingen i Libanon anser det i dag for sandsynligt, at den etniske krig mellem kristne og muslimske libanesere vil blive genoptaget. Tværtimod har mordet på den sunnimuslimske Hariri understreget de nye alliancer i oppositionen, hvor kristne, sunnimuslimer og drusere står sammen om kravet om at få Syrien ud af landet. Den shiamuslimske parlamentsformand Nabih Berri åbnede debatten ved at opfordre regeringen til at fremskynde den lovede undersøgelse af mordet på Hariri. »Parlamentet beder om svar på et spørgsmål: Hvem dræbte Hariri?«, sagde Berri. Anklager regeringen Men oppositionen holdt sig ikke tilbage: »Jeg anklager regeringen for i bedste fald at have været forsømmelig og have opildnet til had og i værste fald for at have planlagt - hvis ikke udført - bombeangrebet på Hariri«, fastslog den drusiske Marwan Hamadeh, der var handelsminister, indtil han sidste efterår gik i protest sammen med Hariri. Han indledte dermed en stormfuld debat. Debatten blev dagen lang vist på samtlige libanesiske tv-stationer og på de arabisksprogede satellit-tv-stationer, hvor den i mange timer fortrængte nyheden om bilbomben i Irak.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her