OSCE dumper det kroatiske retssystem

OSCE har torsdag afrapporteret om kroatiske forholde til EU-kommissionen, og rapporten giver ingen større støtte til de kroatiske forhåbninger om at få startet EU-optagelsesforhandlinger 17. marts. Men der sker dog små fremskridt, siger OSCE's chef i Kroatien, svenskeren Peter Senneby, til Ritzau. Forskelbehandling Blandt de største problemer ifølge Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa er, at Kroatiens domstole på lavt niveau stadig forskelsbehandler, alt efter om den sigtede er serber eller kroat. »Her sætter vi virkelig spørgsmålstegn«, siger Senneby, der er chef for de i øjeblikket 230 OSCE-folk i Kroatien. Han henviser til, at den kroatiske højesteret ofte omstøder uretfærdige kendelser truffet længere nede i retssystemet. Chikane Desuden chikanerer landets myndigheder de få serbiske flygtninge, som ønsker at vende tilbage. »I alle tilfælde er det kun et fåtal, som ønsker at vende tilbage. Så på en kynisk måde bidrager det til at løse problemet«, siger Senneby. General skal udlevereres Uanset OSCE s input har EU i forvejen sat den kroatiske regering stolen for døren og krævet den krigsforbrydersigtede general Ante Gotovina udleveret til retsforfølgelse ved det internationale tribunal i Haag. Ellers bliver der ikke noget af EU-optagelsesforhandlingerne. »Alle har malet sig i et hjørne, hvor det er blevet et personspørgsmål. Det burde ikke være tilfældet«, siger Senneby. Sammenbrud vil være en sejr for 'dystre kræfter' »Spørgsmålet, man bør stille sig, er, hvad der sker, hvis EU-optagelsesforhandlingerne ikke kommer i gang. Det vil være en sejr for de dystre kræfter i det kroatiske samfund. De, som er imod åbenhed. Omvendt, hvis forhandlingerne starter, og Gotovina stadig er fri, så vil det også være et tegn på, at disse kræfter bliver tolereret«, siger han. På plus-siden noterer han, at Kroatien, Serbien og Bosnien-Hercegovina på et møde 31. januar i Sarajevo begyndte at forhandle mere positivt med hinanden i spørgsmålet om flygtninges rettigheder. Målet er i sidste ende at undgå et problem i lighed med det såkaldte Sudeterspørgsmål, som har plaget det tysk-tjekkiske forhold efter Anden Verdenskrig.