Popkorn-direktør snød sig på listen over flodbølgeofre

Lyt til artiklen

Direktøren for et firma, som leverede popkorn til biografer i Jönköping, har forsøgt at snyde sig på listen over svenske ofre for tsunami-katastrofen. Den 32-årige mand fra Jönköping har i længere tid været i det svenske skattevæsens søgelys og er mistænkt for at have svindlet sig til 10 millioner svenske kroner fra et filmselskab, broderen var ansat i. Gik under jorden og blev efterlyst I november sidste år blev presset for stort, og popkorn-direktøren gik under jorden. I december blev han efterlyst af det svenske politi og efter flodbølgens hærgen i Sydøstasien, så han sin chance for i al fremtid at undgå lovens lange arm, da søsteren meldte ham savnet. Men politiet opdagede mandens navn på listen over savnede svenskere efter tsunamien. Måske andre svindlere på listen »Vi har ikke været i kontakt med han personligt, men vi har fået indikationer på, at han er i live«, siger kriminalinspektør Mats Harbäck fra politiet i Jönköping ifølge Aftonbladet. Popkorndirektøren er ikke den eneste, der har prøvet at udnytte listen over andres ulykke til selv at slippe for straf, mener svensk politi, men chancerne for at afsløre eventuelle svindlere er stor, mener politiet.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her