Robotter skal ikke have løn og heller ikke pension. De behøver ikke søvn. Men frem for alt frygter de hverken at dræbe andre eller selv at blive dræbt. De er ganske enkelt de fødte soldater. Så direkte og kynisk lyder det regnskab, som har fået USA til at indlede en storstilet satsning på en ny robothær. De første robotter har allerede bevist deres værd i aktioner i Irak. Men flere er på vej. Indlysende fordele »Hæren er først nu begyndt for alvor med udviklingen af robotter, men om 10-15 år vil en meget stor del af hæren bestå af robotter«, siger John Pike til Politiken. John Pike er førende amerikansk militæranalytiker og direktør for Global Security, en uafhængig amerikansk webside, der analyserer de globale tendenser inden for militæret. Han mener, at der er indlysende fordele for USA i introduktionen af robotter på fremtidens krigsskuepladser. Fremtiden er nær Hans forudsigelser bekræftes af en række amerikanske forsvarskilder, som i den forløbne uge optrådte i New York Times. Ifølge avisen vil en meget stor del af de amerikanske kampstyrker bestå af robotter om mindre end ti år. »Den amerikanske hær vil få disse robotter. Det er ikke længere et spørgsmål om hvorvidt, men hvornår«, siger Gordon Johnson fra den amerikanske hærledelse i Pentagon til avisen. I starten vil robotterne blive fjernbetjent af mennesker, men på lang sigt er visionen, at de skal kunne operere mere eller mindre selvstændigt. Ubegrænset modige Alt i alt er der afsat 723 milliarder kroner til projektet: 'Det fremtidige kampsystem' - den største satsning i det amerikanske forsvars historie. »Disse robotter er jo ubegrænset modige, for de frygter ikke at dø, og de har heller ikke nogen familie, der vil savne dem, hvis de gjorde«, forklarer John Pike og fortsætter: »Så frem for at sende en hær af soldater ud på slagmarken, hvoraf halvdelen - det viser talrige studier - aldrig vil affyre et eneste skud og næsten alle uden undtagelse vil være bange for at komme til at skade nogen, så sender du robotter, der ingen medlidenhed har og dræber uden nåde«. Billige robotter En anden fordel for USA's forsvar er, at robotterne er langt billigere i drift end den almindelige amerikanske soldat, der ifølge en Pentagon-rapport gennemsnitligt koster over 20 millioner kroner i uddannelse, udstyr og pensioner. Bare i fremtidige pensioner skylder Pentagon på nuværende tidspunkt sine soldater over 3.000 milliarder kroner. Allerede nu arbejder flere hundrede amerikanske selvkørende robotter, udstyret med gribearme og kameraer, med at fjerne lureminer i Irak eller undersøge hulesystemer for oprørere i Afghanistan. Om bare to måneder er det meningen, at de første 18 såkaldte SWORD-robotter, bevæbnet med en maskinkanon, skal indsættes i kampen mod oprørere i Irak. Robotterne, der er omkring en meter i højden, kører på larvefødder og styres af soldater via en bærbar computer. Spion-droner I luften har amerikanerne allerede længe haft robotter i form af de ubemandede såkaldte droner med det rammende navn Predator (rovdyr). Dronerne, der fjernstyres af operatører på et kommandocenter i Nevadaørkenen i USA, blev allerede brugt til overvågning under konflikten i det tidligere Jugoslavien i 1995 og har den sidste tid ophidset den iranske regering ved jævnligt at flyve ind over landets atomanlæg for at spionere. Senest har amerikanske tv-selskaber presset det amerikanske forsvarsministerium til at frigive billeder af droner, der affyrer missiler mod irakiske oprørere. I alt har amerikanerne 58 Predatordroner i operation verden over. Langt de fleste er dog ikke udstyret med våben. Men nye mere avancerede generationer af robotter er i lyntempo på vej fra f.eks. den amerikanske våbenkoncern Lockheed Martin, der har en serie på13 forskellige typer ubemandede krigsrobotter til operationer til søs, på land og i luften på tegnebrættet. Heriblandt en 2,5 ton tung robot-kampvogn, kaldet MULE, hvoraf den første prototype ifølge en talsmand for koncernen allerede er testet succesfuldt og godkendt til det amerikanske forsvar. Det er dog endnu ikke fastlagt, hvornår produktionen går i gang. »Men vi glæder os til at levere MULE til forsvaret. Den vil overgå alle forventninger«, lyder det i en skriftlig erklæring fra Lockheed Martin til Politiken. Vil forandre krige John Pike fra Global Security mener, at introduktionen af robotter i krig fundamentalt vil ændre traditionel krigsførelse på samme måde som opfindelsen af krudt, fly og kampvogne. »Jeg tror, at stillet over for en sådan fjende, så vil de fleste almindelige soldater ganske enkelt flygte, for de har intet håb om at kunne vinde kampen. Derfor tror jeg også, at USA så vidt muligt vil forsøge at få monopol på robotterne«, forklarer analytikeren, der forestiller sig en form for Pax Americana i fremtiden, fordi de fleste lande ikke vil turde starte større krige eller i det hele taget genere amerikanerne af frygt for krigsrobotterne. Mennesket bestemmer Redaktøren på det anerkendte militære tidsskrift Janes Defense Weekly, Peter Felstead, er dog ikke så bekymret: »Jeg kan ikke se en situation i nær fremtid, hvor militæret i overvejende grad vil sætte sin lid til robotsystemer, for det vil altid være nødvendigt med en person til at styre robotten. Det kræver en menneskelig beslutning, hvis en robot skal affyre et våben«. Redaktøren kan dog godt forestille sig, at robotter og soldater i fremtiden vil samarbejde om diverse opgaver. »Men robotter kan aldrig helt erstatte mennesker i krig. Der er alt for mange opgaver, som kun kan udføres på den gammeldags måde med almindelige soldater«, siger han. John Pike fra Global Security ser både positive og negative sider ved en fremtid, hvor en stor del af de amerikanske kampstyrker består af robotter. »Vi gjorde intet ved folkemordet i Rwanda, fordi vi vidste, at prisen for at gå ind i konflikten ville have været en masse døde soldater, og ingen ønskede at forklare vælgerne, hvorfor soldater kunne ofres i en konflikt, hvor intet er på spil for USA. Men kunne vi sende robotter, så tror jeg, at vi ville gøre det«, forklarer han.