Næsten tre ud af fire stemmer ved søndagens parlamentsvalg i Irak ser ud til at gå til en alliance af shiamuslimske, overvejende religiøse partier. Det viser foreløbige opgørelser, offentligjort af de irakiske valgmyndigheder, ifølge avisen The New York Times. Den shiamuslimske alliance har tætte bånd til Iran og adskiller sig fra den siddende premierminister Ayad Allawi - der også er shiamuslim - ved at lægge langt større vægt på religion. Ayad Allawis sekulære parti, der går ind for tætte bånd til USA, får indtil videre kun 18 procent af stemmerne. Få sunni-stemmer De sunnimuslimske partier, hvor af mange havde boykottet valget, står kun til at få ganske få stemmer. Det skal dog nævnes, at de foreløbige opgørelser, der blot baseres på 10 procent af de afgivne stemmer, udelukkende omfatter optællinger fra Bagdad og en række shiamuslismke områder. Derfor kan det senere vise sig, at sunnimuslimerne, der traditionelt støttede Saddam Husseins regime, høster flere stemmer. Al-Sistani i front Der er dog ikke noget, der tyder på, at de sidste optællinger vil kunne ændre billedet: Den shiamuslimske, religiøse alliance ligger til klar sejr. Den udgøres af en række religiøse grupper og partier samlet under storayatollahen Ali al-Sistani, der betegnes som landets mest indflydelsesrige religiøse leder. Al-Sistani har tidligere erklæret, at han tolererer tilstedeværelsen af amerikanske styrker i Irak, men har skubbet kraftigt på for større grad af uafhængighed og frie valg.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
Lyt til artiklenLæst op af Lars Igum Rasmussen
00:00
Jeg kunne ikke lægge bogen fra mig

Nyhedsanalyse
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























