Danmark skal i Sikkerhedsrådet arbejde hårdt for at få retsforfulgt de ansvarlige for krigsforbrydelser i Sudan ved den internationale domstol i Haag. Det siger udenrigsminister Per Stig Møller (K) efter at have læst uddrag af konklusionerne i en ny rapport om mulige krigsforbrydelser i Sudans Darfur-region. USA stritter imod Der er på forhånd kridtet op til et sammenstød i Sikkerhedsrådet mellem EU og USA. Amerikanerne har aldrig anerkendt den internationale domstol af frygt for, at den kan bruges til at retsforfølge amerikanske soldater på tjeneste i udlandet. I stedet forestiller USA sig, at man kan føre sager mod krigsforbrydere fra Sudan ved en særdomstol i Tanzania, der med voldsomme forsinkelser er i gang med at dømme de ansvarlige for folkedrabet i Rwanda i 1994. Hemmelig liste Per Stig Møller har tidligere sagt, at det afgørende ikke var valget af domstol, men at få folk stillet for retten. Den nye rapport anbefaler imidlertid, at domstolen i Haag omgående begynder at behandle sager fra Sudan, hvis eget retsvæsen ifølge rapportens forfattere er enten uvilligt eller ude af stand til at forfølge krigsforbrydere. De fem internationale jurister har tilmed lavet en foreløbigt hemmeligholdt liste over folk, som man kan starte med - herunder angiveligt ministre. »Når rapporten peger så stærkt på ICC (den internationale domstol i Haag, red.) er det klart, at det må vi arbejde på«, siger Per Stig Møller. »Det er vigtigt, at der ikke bliver nogen fornemmelse af straffrihed. Det må ikke være sådan, at man tror, man kan slippe af sted med det her«. Hvilken betydning bør det have for FNs næste skridt mod Sudan, at rapporten ikke taler om folkedrab? »Jeg har hele tiden sagt: Pas nu på med at hænge det hele op på folkedrabsanklagen - det kan ikke være det eneste søm. For så kunne regeringen jo komme ud og sige, den var frikendt, som udenrigsministeren gjorde forleden. Anklagerne om massedrab og krigsforbrydelser er i sig selv slemme nok«. Skal Danmark nu arbejde for sanktioner mod Sudan? »Det vil hænge sammen med, hvor vidt regeringen samarbejder. Hvis vi får en våbenhvile, og de arbejder for strafforfølgelse (af de ansvarlige for krigsforbrydelser, red.) vil det ikke hænge sammen at arbejde for sanktioner«. Men hvordan kan man have tillid til en regering, der de seneste dage er fortsat med at bombe civile? »Den ene måde at se det på er, om den nye fredsaftale i nord-syd konflikten (Sudans ældste borgerkrig, red.) respekteres. Det vil være et stort skridt fremad. Det andet vil være en våbenhvile, der standser det, du taler om. De må holde op med den slags. Dunken af anklager bliver kun større, hvis de bliver ved i Darfur. Selv om der kommer fred, vil der være et regnskab for, hvad de har gjort«.