Guantánamofanger fra terrorister til frie mænd på tre dage

Lyt til artiklen

USA har haft dem siddende på Guantánamo-basen i Cuba i tre år, mistænkt for terrorvirksomhed. Alligevel kunne fire mænd, som er britiske statsborgere, dagen efter overførslen til et britisk fængsel, gå ud på gaden som frie mænd. Tirsdag blev de overført til Storbritannien, og onsdag blev de så løsladt efter en enkelt dag i det britiske politis varetægt. USA anklager dem fortsat for at have forbindelser til terrornetværket al-Qaeda, men briterne siger nu, at sigtelserne mod dem er frafaldet. Alle fire er anholdt i 2001 og 2002 i forbindelse med krigen mod al-Qaeda i Afghanistan. USA siger, at alle trænede i lejre, som blev styret af al-Qaeda. Det amerikanske forsvarsministerium siger, at de fire var blevet løsladt efter at Storbritanien hvde garanteret at de fire ikke ville være en trussel mod USA eller nogle af de allierede. Amnesty International glæder sig over løsladelsen og talsmand Neil Durkin siger, at de fire ikke »skulle have været tilbageholdt et minut længere end nødvendigt.« Advokat: De blev tortureret Mændenes britiske advokater har insisteret på, at de er uskyldige, og advokaterne sagde, at USA havde torteret dem under opholdet på flådebasen. En tidligere anklager fra USA s justitsministerium sagde, at løsladelsen udelukkende var kommet i stand for at komme premierminister Tony Blair i møde. »Løsladelsen er ikke sket på mangel på beviser. Det var en diplomatisk beslutning,« sagde Lee Casey til BBC. USA s beslutning om at frigive de fire mænd betyder, at der ikke sidder flere britiske statsborgere på Guantánamo-basen, og dermed ender den diplomatiske strid mellem USA og Storbritannien over tilbageholdelserne.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her