Antallet af mennesker, der formodes omkommet under flodbølgekatastrofen i Asien i sidste måned, er nu steget til over 283.000, efter at de indonesiske myndigheder på ny har opjusteret deres tal for døde og savnede. Sundhedsministeriet i Jakarta meddelte, at det officielle tal for døde og savnede i Indonesien er på 230.261. Det er en stigning på 2.232 i forhold til det tal, der blev oplyst af ministeriet tirsdag. Indonesien kategoriserer ikke længere døde og savnede adskilt. En måned efter flodbølgekatastrofen betragter myndighederne i Jakarta de, der hidtil blot har været savnede, for døde. Officielt dødstal 283.543 Det samlede dødstal i forbindelse med flodbølgekatastrofen 26. december ligger nu på 283.543. Sri Lanka er det land, der er næstværst ramt af katastrofen. Her er det officielle dødstal 30.957. I Indien lå dødstallet torsdag på 16.413, mens det i Thailand var opgjort til 5390.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























