Ged døde af kogalskab

Forskerne mener ikke at fundet af kogalskab i en ged har øget risikoen for at sygdommen bliver spredt til mennesker. - Arkivfoto: Johnny Frederiksen
Forskerne mener ikke at fundet af kogalskab i en ged har øget risikoen for at sygdommen bliver spredt til mennesker. - Arkivfoto: Johnny Frederiksen
Lyt til artiklen

For første gang er der konstateret kogalskab - såkaldt BSE - hos en ged. Geden blev slagtet tilbage i 2002 i Frankrig. Men det kræver langvarige laboratorieundersøgelser at skelne mellem BSE og sygdommen scrapie. Derfor har det taget to år at få bekræftet diagnosen, oplyser Fødevarestyrelsen. I Danmark testes alle selvdøde får og geder for BSE og scrapie, selv om der aldrig er påvist scrapie eller BSE hos får og geder i Danmark. Fødevareregionerne har i januar 2005 kontrolleret alle landets 11 mælkeleverende gedebesætninger for at sikre, at der kun leveres mælk fra raske dyr. Kontrollen viste ingen tegn på, at reglerne overtrædes. Fødevarestyrelsen og Danmarks Fødevareforskning vurderer, at forbrugerne uden risiko kan spise og drikke fåre- og gedeprodukter både fra Danmark og udlandet. Den franske ged blev født i marts 2000 og kom fra en besætning med 300 malkegeder. Den blev slagtet for to år siden. Samtlige geder i besætningen blev aflivet og undersøgt for BSE og den beslægtede sygdom scrapie. Men ingen af de andre dyr blev fundet positive.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her