En overlevende fra sidste måneds flodbølge er fundet på en delvist oversvømmet ø i de indiske øgrupper Nicobarerne og Andamanerne. Michael Mangal, en lokal fra øen Pillow Panja, havde levet af kokosnødder siden 26. december, hvor flodfølgen slog ind over land. Viftende med et flag blev han opdaget af et militært fartøj, der tog ham op og sejlede ham til Port Blair, der er den største by i Andamanerne. Sad i træ i tre dage Ifølge en talsmand for det indiske militær var Mangal blevet suget ud i havet, da den første flodbølge ramte land, men den næste bølge havde skyllet ham tilbage på land. Mangal blev kun lettere skadet, og fortalte redningsholdet, at han havde ledt overalt på øen efter overlevende, men han frygtede, at alle var blevet dræbt. I tre dage efter katastrofen sad han i et træ af frygt for, at nye bølger skulle skylle ind over land. Etniske grupper frygtes udslettet Det indiske militær har nedtrappet sin eftersøgning på havet efter overlevende. Ifølge myndighederne på Andamanerne er 1903 mennesker blevet fundet døde, mens 5551 stadig savnes. Nogle af verdens ældste etniske grupper frygtes udslettet på Nicobarerne og Andamanerne, der lå tæt på epicentret for det jordskælv, der forårsagede sidste måneds flodbølger.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























