NÅR George Walker Bush i dag for anden gang i sit liv hæver højre hånd og aflægger ed til landets højeste embede, vil han forsøge at nyde det mere end sidst. Dengang virkede det hele lidt overvældende, har han sagt. Genindsættelsen af Bush virker til gengæld også alt for overvældende for millioner af amerikanske vælgere - næsten halvdelen - der stemte imod, og i resten af verden, hvor der bliver målt og analyseret på udbredelsen af skepsis, modstand og ligefrem had mod USA's leder. Men at dømme efter Bushs optræden og udtalelser den seneste tid har han fundet sig til rette. Da han kom til i 2000, blev han skuffet over ikke at kunne fortsætte sin gamle samarbejdsstil fra guvernørtiden i Texas. Men to krige, den overordnede krig mod terror og en usædvanlig bitter valgkamp klogere, er det en mere afslappet Bush, der godt nok rækker hånden ud til sine modstandere, men egentlig kun for at få dem med ad hans rute. Gider ikke høre mere om Irak »Jeg har tjent kapital, politisk kapital, ved valget. Og nu har jeg i sinde at bruge den«, sagde han lige efter valget. I et interview supplerede han med at gøre det klart, at han ikke gider høre mere kritik af krigen i Irak. »Der var et øjeblik, hvor vi blev stillet til ansvar, og det hed valg 2004. Det amerikanske folk lyttede til de forskellige udlægninger af, hvad der foregik i Irak, og de så på de to kandidater. De valgte mig, og det er jeg taknemmelig for«, sagde Bush til Washington Post. Han har valgt en udenrigsminister, der bebuder, at tiden er inde til diplomati. Og han har selv erkendt, at han indimellem har været lidt ufiks i sit ordvalg ved for eksempel at invitere oprørerne i Irak til »bare at komme an« og ved i bedste westernstil at efterlyse Osama bin Laden som »wanted, dead or alive«. Sikker Bush MEN i det samlede billede lyder det ikke så meget som en ny og blødere Bush, snarere som en Bush, der føler sig godt nok tilpas til at erkende sine småbrølere og selvsikker nok til at kalde det bevidst politik eller bare verfe af, hvor kritikerne ser de rigtig store fejl. Han griner også på sine pressemøder og nyder under interview at komme med nærmest flabede svar. Som forklaringen forleden på, hvorfor bin Laden endnu ikke er fanget: »Fordi han gemmer sig«. Mens de udenlandske og landsdækkende amerikanske medier stadig bruger flest ord på præsidentens udenrigs- og sikkerhedspolitik, kæmper han for at flytte fokus til det hjemlige. Da en gruppe terrorister i 2001 kaprede fire amerikanske rutefly, kaprede de også amerikansk politik, endnu inden den relativt nye præsident havde fået rigtig hul på sine lovede reformer af skattesystemet, offentlig pension, skolerne og økonomien. Budgetunderskud Skattelettelserne til velhaverne kom igennem i midlertidig form, og undervisningsreformen kom i gang. Men budgetunderskuddet og udlandsgælden galopperede, det offentlige pensionssystem rykkede tættere på bankerot, og Kongressen spændte foreløbig ben for en forfatningsændring, der skulle forbyde homoseksuelle ægteskaber. Nu har Bush lovet mere omfattende reformer af nogle af de økonomiske grundpiller. Han vil gøre USA til et 'ejerskabssamfund', hvor borgerne får større kontrol over og ansvar for deres eget liv. Og han vil gøre USA til det bedste sted i verden at gøre forretninger med permanente skattelettelser og færre besværlige sagsanlæg fra almindelige forbrugere. Nogle iagttagere mener, at Bush med republikanernes øgede flertal i Kongressen nemt vil få sit program igennem. Andre ser problemer, fordi demokraterne kan blokere, og republikanerne ikke nødvendigvis vil være tro mod deres præsident, slet ikke når næste valgkamp nærmer sig om to år. Den gængse visdom i amerikansk politik siger, at en genvalgt præsident, der begynder at tænke på sit eftermæle, kan være lige så handlingslammet som en nyvalgt præsident, der hurtigt begynder at tænke på sit genvalg. Historien har vist, at præsidenter i anden periode ofte løber ind i andre problemer, der tager tiden: Clinton havde Lewinsky, Nixon Watergate, Reagan Iran-Contra. Foreløbig har Bush overskud til at nyde sin fest i dag, og han har nytjent politisk kapital, som han har tænkt sig at bruge.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Fylder engelske ord for meget i dansk?
Christian synes, at »det ville være über fedt, hvis TV2 lod ’news’ hedde ’Nyheder’«. Jörg skriver, at sprog »ikke kan styres«, mens Jens Oluf mener, at mange mennesker og især de unge »dybest set er ligeglade«. Hvad mener du?
Debatindlæg af Chastina Nees
Wegovy, jeg slår op
Lyt til artiklenLæst op af Chastina Nees
00:00



























