Utraditionel valgkamp i Bagdad

Valgplakaterne, der hænger langs murene på Waziriya Street i Bagdad, er spækket med gyldne løfter. »For et frit og uafhængigt Irak«, står der på en plakat. »For et fredeligt Irak«, lover en anden. Plakaterne er hængt op på en stor grå betonbarrikade, der skal beskytte en irakisk appeldomstol mod bilbomber. De viser billeder af religiøse ledere med spirituel magt og politikere, der udøver magt, den irakiske general, der væltede det irakiske monarki i et blodigt kup i 1958 og en efterkommer af den kongelige familie, der bestiger en genopstået trone. »Din stemme er værdifuld«, står der på plakaten, »så giv den til én, du kan stole på«. Stærk mand Stemningen i gadens butikker, restauranter og faldefærdige cafeer er mere kompliceret. I det religiøst blandede kvarter er følelserne lige så divergerende som plakaternes budskab er klare. Man frygter valget, nærer håb for fremtiden og foragter partierne. »Det irakiske folk har brug for en stærk mand«, siger Hussein Jumaa, en 22-årig studerende ved kunstakademiet, mens han spiser en falafel på en restaurant: »De har ikke brug for én, der er for beskeden og bare siger 'please, sir'«. Jumaa fortæller, at han støtter Ayad Allawi, Iraks midlertidige ministerpræsident, der med sin konsekvens og en fortid som medlem af Saddam Husseins undertrykkende Baathparti er favoritten blandt folk, der ønsker lov og orden. Det er et tema, som leveres ubarmhjertigt af Allawis parti på arabiske tv-kanaler og på hans valgplakater, der lover »stærkt lederskab og et fredeligt land«. Ahmed Hadi, en anden kunststuderende, der sidder sammen med Jumaa, ryster på hovedet. Han går ind for den kandidatliste, som bliver støttet af storayatollah Ali al-Sistani, der er landets mest fremtrædende shiamuslimske leder. Islamisk Irak Valget af et 275 medlemmer stort parlament, der skal udarbejde en forfatning, er planlagt til 30. januar. I Bagdad er kampagnen skudt i gang, selv om byen stadig er under belejring. I stedet for store valgmøder holdes der små møder på sikre steder, i private hjem, kontorer eller partihovedkvarterer bag barrikader og pigtråd. I stedet for taler er der hurtige meldinger på tv. På nogle tv-stationer er sendefladen spækket med valgprogrammer. I stedet for at gå ud og møde folket, kommunikerer kandidaterne deres budskab ud via plakater. Nogle er enkle. Et flyveblad fra en uafhængig kandidat, Ahmesd Taha, erklærer ydmygt: »Jeg prøver at stille op«. Andre er mere sofistikerede. Moralistiske budskaber Den Forenede Irakiske Alliance, der stiller med den mest prominente shiamuslimske liste, har nærmest tildækket dele af Bagdad med moralistiske budskaber: »For at sikre de sociale dyder«, står der på et flyveblad. »For at sikre et islamisk Irak«, står der på et andet, der er prydet med et portræt af al-Sistani, hvis indflydelse blandt de mest religiøse shiamuslimer er ubestridt. Denne rent shiamuslimske liste støtter sig til historien om den længe undertrykte samfundsgruppe, der i århundreder blev frarøvet alt, hvad de ejede, under sunnimuslimsk lederskab, med præsident Saddam Hussein som den sidste på skansen. »Vores mål er at genoplive alt det, som det kriminelle Baathstyre udslettede«, står der skrevet på en plakat hen over et kort over et Irak, der er afbildet som sprukket mudder med røde blomster på toppen. Næsten samtlige plakater citerer vers fra Koranen. »Stem for sikkerhed, fordeling af sociale ydelser og kampen mod arbejdsløshed«, melder plakaten fra en anden koalition, Folkets Union, der støttes af Iraks hæderkronede kommunistparti. Misvisende plakater Partiets plakater, der ofte bærer de mest eklektiske budskaber i Bagdad, lover »en tryg barndom«, »nationalt broderskab« eller »rettigheder for mødre og børn«. Ubaidi, buschaufføren, har ikke mange rosende ord tilovers for partiernes plakater. »De er alle sammen sat op af tyve, som ved, præcis hvordan de skal stjæle«, siger han. Mangler gas og madolie Ubaidi, der har fast rute fra centrum til den sydlige del af Bagdad, tjener ikke mere end seks dollar om dagen. Sidste efterår tjente han 23 dollar om dagen. Hans indtjening blev ødelagt af den flere uger lange oliekrise, der har femdoblet benzinpriserne på det sorte marked. »Vi mangler gas og olie til at lave mad, og vi har hverken elektricitet eller benzin«, siger den lille tætte Ubaidi, mens et skrattende bånd med en sanger fra Den Persiske Golf spiller over restaurantens stereoanlæg: »Hvis Saddam Hussein stillede op til valget, ville jeg stemme. Alle i Irak er tyve, men Saddam var en god tyv. Han sørgede i det mindste for sikkerhed«. Vores chance En gruppe unge mennesker sidder i gården foran kunstakademiet, der er prydet med statuer fra Bagdads Abbassid-dynasti, der danner ramme om 1001 Nats Eventyr og andre nostalgiske fortællinger fra Bagdad. Ved siden af en studerende, der spiller »Hotel California« på en akustisk guitar, sidder Muntasir Jalal og hans kammerat, Dalal Mohammed. Jalal er kristen, Mohammed er sunnimuslim. »Valget er vores chance«, siger Jalal. Masser af problemer... Mohammed laver himmelvendte øjne og ryster på hovedet. »Jeg er sunnimuslim, og sunnimuslimer boykotter valget«, siger hun. »Det vil føre til en masse problemer. Det har jeg på fornemmelsen«. Oversættelse: Helle Albeck