Russisk lukkethed bekymrer EU

Det i forvejen anspændte forhold mellem Rusland og EU står i fare for at blive forværret, hvis russerne går videre med sit forslag og vedtager nye kontroversielle visumregler. Midt under vanskelige forhandlinger om en ny samarbejdsaftale mellem Bruxelles og Moskva er det russiske parlament på vej til at vedtage nye love, som i praksis kan lukke Ruslands grænser for enhver, der nogensinde har ytret sig kritisk om landets politiske magthavere. Negativ indflydelse »Forslaget lever ikke op til internationale standarder, og hvis det bliver vedtaget, kan det få en meget negativ indflydelse på vore kommende forhandlinger med russerne«, siger en central kilde i EU-kommissionen til Politiken. Bekymringen skyldes især, at det russiske lovforslag ikke giver nogen klar definition på, hvad der vil blive betragtet som forseelser. Lovforslaget, som allerede er kommet igennem førstebehandlingen i det russiske underhus, Dumaen, giver hjemmel til at nægte indrejse for enhver udlænding, der »på en åbenlyst respektløs måde handler mod Den Russiske Føderation eller regeringens føderale organer«. Folk, der udtaler sig nedsættende om Ruslands »åndelige, kulturelle eller historiske samfundsværdier«, skal ifølge forslaget heller ikke gøre sig håb om at komme ind i landet. Dårlig atmosfære EU forhandler netop nu om en ny samarbejdsaftale med Rusland. Forhandlingerne er løbet ind i en række problemer, blandt andet fordi russerne vil have fritagelse for visumpligt i unionen på visse områder. Stemningen i forhandlingerne er anspændt, fordi den russiske præsident, Vladimir Putin, efter terrorangrebet på en russisk skole i Beslan ved Tjetjenien sidste år har strammet landets sikkerhedspolitik og afvist ethvert europæisk forsøg på at stille demokratiske betingelser til samarbejdet. »Der er en meget dårlig atmosfære lige nu. Russerne opfører sig, som om vi er i gang med en ny imperialistisk europæisk kamp mod det tidligere Sovjet«, siger en højtstående kilde i det luxembourgske EU-formandskab. I den situation ville vedtagelsen af den nye visumlov ramme forhandlingerne som en bombe, og derfor ønsker ingen toppolitikere eller embedsmænd i hverken kommissionen eller EU's ministerråd at udtale sig kritisk med navns nævnelse lige nu. »Vi kan ikke kommentere en lov, som ikke er vedtaget endnu. Det er jo ikke sikkert, at præsident Putin underskriver den til sidst«, siger Christina Gallach, talskvinde for EU's udenrigs- og sikkerhedspolitiske chef, Javier Solana. Industri bekymret Men bag kulissen er bekymringen stigende i Bruxelles. Det samme gælder både i det danske udenrigsministerium og i Dansk Industri, fordi flere store danske virksomheder allerede nu har problemer med russerne. »I forvejen opfattes systemet som meget bureaukratisk og vanskeligt for danske virksomheder, der har datterselskaber eller andre investeringer i Rusland. Hvis den nye lov vedtages, er det meget bekymrende«, siger chefkonsulent Peter Thagesen fra Dansk Industri til Politiken.