Oprørere i Aceh tilbyder betingelsesløs våbenhvile

En amerikansk militærhelikopter hjælper med nødhjælpsarbejdet i Aceh-provinsen på Sumatra. Med udgangen af marts er det slut. - Foto: AP
En amerikansk militærhelikopter hjælper med nødhjælpsarbejdet i Aceh-provinsen på Sumatra. Med udgangen af marts er det slut. - Foto: AP
Lyt til artiklen

Oprørere i den jordskælvsramte Aceh-provins i Indonesien har tilbudt regeringen i Indonesien en ensidig og betingelsesløs våbenhvile, så nødhjælpsarbejdet i provinsen sikres. Aceh-provinsen er det område, som blev ramt hårdest af flodbølgerne anden juledag. Næsten samtlige af de over 100.000 indonesere som døde kom netop fra Aceh-provinsen. Tilbuddet blev givet i en erklæring fra Frit Aceh Bevægelsen (GAM). GAMs skyggepremierminister, Malik Mahmud, der er i eksil i Sverige, gentager oprørernes vilje til en våbenhvile. »I et forsøg på at bidrage til en effektiv og sikker humanitær indsats i hele Aceh-provinsen, så gentager eksilregeringen sin vilje til at overholde våbenhvilen, der er uden tidsbegrænsninger og uden betingelser i hele Aceh«, sagde Mahmud. Udenlandske soldater skal væk Indonesiens vicepræsident, Jusuf Kalla, sagde i går at de udenlandske soldater i Aceh-provinsen, skulle være ude senest i marts. »Tre måneder er nok. Jo før de forlader Indonesien, jo bedre«, sagde Kalla ifølge det officielle nyhedsbureau Antara. Samtidig skal nødhjælpsarbejdere og journalister nu registreres af militæret og fortælle om deres rejseplaner. Det giver bekymring hos FN og de lokale myndigheder, der frygter at registreringen vil føre til at udlændingene holder sig væk. »Jeg er nervøs for at vi vil stå uden nødhjælpsarbejdere i en måned«, siger Aceh-provinsens viceguvernør Azwar Abubakar.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her