Sultestrejke truer retssag om massedrab

Den første retssag i Spanien om folkemord under militærdiktaturet i Argentina risikerer at måtte udsættes på grund af en sultestrejke. Den tidligere flådekaptajn Adolfo Scilingo, der står anklaget for adskillige mord på venstreorienterede systemkritikere i årene 1976-83, måtte onsdag indlægges nogle timer på et hospital i Madrid, fordi han i over en måned har nægtet at indtage fast føde og for nogle dage siden også afslog at drikke. Sag kan fortsætte Han blev dog udskrevet igen, og retssagen kan starte fredag som planlagt, hvis læger og retsmedicinere siger god for Scilingos helbredstilstand. Ifølge en talsmand for det fængsel i Madrid, hvor ekskaptajnen har siddet indespærret siden 1997, »har han tabt sig, men har det efter omstændighederne godt«. Hvis retssagen må udsættes, vil det være en stor skuffelse for de efterladte til de skønsmæssigt 30.000 ofre for militærdiktaturets systematiske udryddelser. Men det vil også være et slag for de næsten 200 vidner, der er indkaldt i sagen. Via familier og venner er der samlet penge ind, så 15 af vidnerne kunne flyve fra Argentina til Spanien. 50 andre bor i Spanien, mens resten skal afhøres via video. 6.000 års fængsel Adolfo Scilingo anklages for deltagelse i folkemord, terrorisme og tortur og kræves idømt en samlet straf på over 6.000 års fængsel. I 1997 rejste han frivilligt til Spanien for at lade sig afhøre af undersøgelsesdommeren Baltasar Garzon. Både under afhøringen og i interview med flere spanske medier indrømmede han, at han havde været med til at bedøve venstreorienterede fanger og smide dem i havet fra fly. Dengang forklarede han, at han havde fortrudt sine synder og ville medvirke til at få retsforfulgt de politisk ansvarlige for »dødsflyene«. Men under sin årelange varetægtsfængsling i Spanien har han ændret mening og siger nu, at han blev tvunget til at afgive falsk forklaring. Spanien må dømme Retssagen mod Scilingo er den første i Spanien for forbrydelser begået under militærdiktaturet i Argentina. De spanske domstole har afgjort, at Spanien har juridisk myndighed til at dømme i sagen, fordi der er knap 100 spanske statsborgere blandt ofrene, og fordi forbrydelserne ikke har været behandlet af de argentinske domstole. Garzon indledte sin efterforskning midt i 1990'erne på opfordring af adskillige efterladte. Det er dog ikke Baltasar Garzon selv, der skal dømme Scilingo. Garzon har taget orlov i et år for at studere terrorisme på et amerikansk universitet.