Argentinsk kaptajn tiltalt for folkemord spillede syg i retten

Scilingo måtte bæres ind i retten.   Foto: Gustavo Cuevas/AP
Scilingo måtte bæres ind i retten. Foto: Gustavo Cuevas/AP
Lyt til artiklen

Det første retsmøde i sagen om folkemord under militærdiktaturet i Argentina 1976-83 var tæt på at måtte aflyses. Adolfo Scilingo, tidligere flådekaptajn og formodet deltager i mord, tortur og terrorisme, fingerede, at han var ved at besvime to gange. O.k. ifølge lægerne Lægerne sagde dog god for hans helbredstilstand og retsmødet blev gennemført, selv om den anklagede nægtede at svare på spørgsmål. Allerede fra starten stod det klart, at Scilingo ville forsøge at forpurre retssagen. Han har sultestrejket i over en måned i protest mod sagen i Madrid, hvor han kræves idømt sammenlagt over 6.600 års fængsel for 30 mord, 93 tilfælde af lemlæstelser, 255 terrorforbrydelser og 286 tilfælde af tortur. Scilingo har siddet varetægtsfængslet i Spanien siden 1997, da han frivilligt rejste til Spanien for at bekende sine forbrydelser. Senere ændrede han forklaring og erklærede sig uskyldig. Timelang forsinkelse I onsdags blev han indlagt på et hospital i Madrid men kunne udskrives tre timer senere, efter at lægerne havde konstateret, at han var okay. I går blev han kørt fra fængslet til domstolen i Madrid. Men her lod han, som om han besvimede, og retssagen blev forsinket en time. Igen sagde lægerne god for hans tilstand. Men så nægtede han at gå og måtte bæres af tre betjente ind i retslokalet. Her begyndte han straks at spille syg igen. Krøllede sit halstørklæde og sine vanter sammen og tildækkede øjne og ører, mens anklagerne blev læst op. Da han virkede fraværende, tilkaldte dommeren igen lægerne og afbrød retsmødet i en halv time. Lægerne mente dog, at den argentinske eksmilitærmand var i stand til at gennemføre retssagen. Men da den kom i gang igen, nægtede han at svare på dommerens spørgsmål. Smidt i havet Det blev altså en forvirret start på den første retssag om folkemord, tortur og terrorisme under militærdiktaturet i Argentina. Konkret handler sagen om de såkaldte dødsfly. Scilingo har tidligere erkendt, at han medvirkede aktivt til at eliminere venstreorienterede systemkritikere ved først at bedøve dem og derefter smide dem i havet fra fly. Ifølge argentinske menneskerettighedsorganisationer blev omkring 30.000 venstreorienterede myrdet under militærdiktaturet. Skole var koncentrationslejr Scilingo var officer ved en flådeskole, som blev brugt som koncentrationslejr, hvor mange tusinde politiske modstandere blev myrdet. Spanien har juridisk myndighed til at dømme i sagen, fordi den ikke tidligere har været behandlet i Argentina, og fordi nogle af ofrene var spanske statsborgere. Der ventes først dom i sagen mod Scilingo om et par måneder.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her