Iraks overgangsregering presses indefra og udefra før det planlagte parlamentsvalg den 30. januar - og åbner nu overraskende op for, at valget kan udskydes. Det kostede i løbet af mandagen mindst 16 irakere livet, mens 39 blev såret, da flere selvmordsterrorister bragte deres biler til sprængning. Den første terrorist udløste sin eksplosion om morgenen lige uden for hovedkontoret for den irakiske regeringsleder, Iyad Allawi's parti i det centrale Bagdad. Endnu et selvmordsattentat skete ifølge nyhedsbureauet AP i byen Balad 50 kilometer nord for Bagdad. Og senere på dagen eksploderede en tredje bilbombe uden for den stærkt befæstede 'grønne zone', som rummer de fleste irakiske regeringskontorer og den store amerikanske ambassade. Vil udsætte valg Den irakiske overgangsregering fortsætter alligevel forberedelserne til valget, som Ashraf Qazi, udsending for FN's generalsekretær i Bagdad, støtter energisk i en nytårsudtalelse. »FN finder det af største betydning at skabe et politisk klima i Irak, hvor irakere vil være i stand til at deltage i et frit og fair valg«, siger Qazi. Men forsvarsminister Hazem al-Shaalan tilbød mandag ifølge nyhedsbureauet AFP, at valget kan udskydes, hvis det kan få sunnimuslimske partier til at opgive deres opfordring til valgboykot. Samtidig anslog den irakiske efterretningschef, Muhammad Abdullah Shahwani, at 200.000 irakere - eller flere end antallet af amerikanske soldater i landet - nu deltager i den voldelige opstand. Nabomøde i Jordan Iraks arabiske naboer er urolige for, at det omstridte valg vil bringe proiranske shiamuslimer til magten i Bagdad. Den jordanske kong Abdallah har anklaget præstestyret i Iran for at have sendt én million iranere ind i Irak for at påvirke valget, så vidt muligt også ved at stemme. Det kalder Iran en fornærmelse, skriver AP. Netop Iran afviser samtidig at sende sin udenrigsminister til Jordan, der på torsdag har inviteret udenrigsministrene for alle Iraks naboer til et møde. »Vi mener ikke, at der er behov for sådan et møde nu, i hvert fald ikke før valget, siger Irans ambassadør i Jordan til nyhedsbureauet. Iran sender dog en diplomat, mens Kuwait, Saudi-Arabien, Syrien og Tyrkiet deltager på udenrigsminister-niveau. Iraks arabiske nabolande, som har deres egne shia-muslimske mindretal, er urolige for, at en sejr til shia-muslimske partier vil inspirere shiamuslimer i andre lande til at kræve større indflydelse. Tyrkisk bekymring Nord for Irak foreslog den amerikanske viceudenrigsminister Richard Armitage ifølge nyhedsbureauet Reuters et andet trepartsmøde mellem Irak, Tyrkiet og USA for at drøfte udviklingen i Iraks kurdiske provinser. Tyrkiet er bekymret over, at der stadig skal være 5.000 medlemmer af den tyrkisk-kurdiske terrorbevægelse PKK i området. Desuden mener Tyrkiet, at irakiske kurdere er ved at presse de tyrkisk-beslægtede turkmener ud af oliebyen Kirkuk. Den tyrkiske regering frygter, at de irakiske kurdere pønser på at løsrive de kurdiske provinser for at få en kurdisk stat med Kirkuk som hovedstad. Det nægtes af de irakisk-kurdiske partier, som stiller op ved valget i Irak den 30. januar og officielt støtter, at Irak i fremtiden bliver en føderal stat med selvstyre i de kurdiske provinser. Mandag besluttede Syrien, at det eksilirakiske samfund i landet - i alt en kvart million mennesker - kan deltage i valget fra den syriske hovedstad, Damaskus. Tretten andre lande med store irakiske eksil-samfund - deriblandt Danmark - vil give irakere mulighed for at stemme forud for den nationale valgdag i Irak den 30. januar.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Ny lyd-app fra Politiken
Politiken Lyd er lavet til dig, der hellere vil lytte til nyhederne og journalistiske fortællinger i stedet for at læse dem.
Fylder engelske ord for meget i dansk?
Christian synes, at »det ville være über fedt, hvis TV2 lod ’news’ hedde ’Nyheder’«. Jörg skriver, at sprog »ikke kan styres«, mens Jens Oluf mener, at mange mennesker og især de unge »dybest set er ligeglade«. Hvad mener du?



























