Åbne, væskende sår udgør den største sundhedsrisiko for de overlevende efter flodbølgen. Manglen på medicin gør nemlig, at selv den mindste rift uden den rette behandling kan afstedkomme koldbrand, der i værste fald kan ende med amputation eller døden. Sådan lyder advarslen fra UNICEF's ledende læger, der har besøgte de overfyldte hospitaler i Indonesiens hårdt ramte Aceh-provins. Lungebetændelse Her ligger tusindvis af patienter og venter på behandling fra de alt for få læger, som knokler med at redde de hårdest ramte patienter. Mens koldbrand udgør den største risiko, placerer lægerne lungebetændelse som den næststørste fare, skriver nyhedsbureauet AP. Mange har fået lungebetændelse af at sluge det forurende vand, da flodbølgen skyllede ind over kystbyer og strande. På tredjepladsen kommer diarré - især blandt områdets børn, der ikke får den tilstrækkelige næring eller spiser fordærvet mad og drikker forurenet vand. Kolera nedtones Til gengæld nedtoner lægerne risikoen for omfattende koleraepidemier, som tidligere er blevet udpeget som den største fare. Amerikanske helikoptere flyver i pendulfart mellem de isolerede områder, hvor ligene fortsat dukker frem af mudderet, og hovedstaden Banda Acehs hospitaler. Tre af Banda Acehs fem hospitaler fungerer nu på trods af manglen på senge. To af hospitalerne blev hærget af vandbølgerne og er endnu ikke funktionsdygtige. Foruden hospitalerne er nødhjælpsorganisationerne i gang med at opstille mindre, mobile klinikker, som kan tage sig af mindre skader.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Johanne Poulsen
Da min mor havde mest brug for os, havde vi ikke længere brug for hende
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Det Ny Teater spiller sine kort helt rigtigt i en pragtfuld musical
Klumme af Kim Skotte
Klumme af Noa Redington
interview