Tyskland siger stop for jødisk indvandring

Tyskland vil dæmme op for indvandring af jøder fra det tidligere Sovjetunionen. Fra næste år vil indvandringen blive begrænset, og jødiske indvandrere skal leve op til bestemte krav, ligesom det vil blive vanskeligere at modtage sociale ydelser fra den tyske stat. Der foreligger endnu ikke officielle retningslinjer, men indenrigsministrene fra de 16 tyske delstater har besluttet at lade grænsebommen gå ned for 27.000 jøder, der lever i tidligere sovjetiske stater, og som derfra har søgt om tysk statsborgerskab. En anden kvote på ligeledes 27.000 tidligere sovjetiske jøder, som allerede har fået tilladelse til at immigrere til Tyskland, bliver ikke berørt af de nye regler. Kritik Forslaget møder heftig kritik fra jødiske organisationer i Tyskland. Men der er også fremtrædende medlemmer af det jødiske samfund, som advarer mod, at der gælder særlige regler for jødisk indvandring. »Vi har brug for en fælles regulering«, siger Julius Schoeps, der er leder af Moses Mendelssohn-centret ved Potsdamer Platz i Berlin. Jøder har frit kunnet indvandre i Tyskland siden 1990. Efter at DDR i marts 1990 havde fået en folkevalgt regering, blev det besluttet, at sovjetiske jøder, som var truet af antisemitisme, uden betingelser kunne blive borgere i den østtyske stat. Det skete som en gestus, fordi det kommunistiske DDR aldrig havde påtaget sig et historisk medansvar for Hitlerregimets mord på 6 millioner europæiske jøder. Da DDR i oktober samme år blev en del af Forbundsrepublikken, overtog den forpligtelsen. Mange på socialhjælp I de forløbne 14 år er 197.000 jøder indvandret i Tyskland fra det tidligere Sovjetunionen. Kun omkring halvdelen af dem er optaget i jødiske menigheder. Officielle tal siger, at 85 procent af de indvandrede jøder modtager socialhjælp. Forbundsrepublikken betaler årligt ca. 13,5 mia. kr. i understøttelse. Det er baggrunden for, at de tyske delstater, og centralregeringens indenrigsminister Otto Schily, vil skærpe kravene til indvandrere. Fremover skal indvandrende jøder lære sig tysk, de skal kunne sandsynliggøre, at de kan få arbejde, og der tales også om, at de ikke umiddelbart vil kunne få sociale ydelser. Paul Spiegel, formand for Det Jødiske Centralråd, siger, at der ikke bør gøres forskel på rige og ikkerige jøder. Men han er dog åben over for nogle af tankerne i delstaternes udspil. Centralrådet er dybt splittet i spørgsmålet. Israelsk pres Overraskende nok presser regeringen i Jerusalem på for at få løst konflikten. Tyskland er blevet et mere populært indvandringsland end Israel. I 2002 emigrerede 19.200 østeuropæiske jøder til Tyskland, mens 18.000 tog til Israel. Det fortælles, at 50.000 israelere er emigreret tilbage til det tidligere Sovjetunionen og har smidt deres israelske pas væk. Herfra har de siden søgt om indrejse til Tyskland. »Tyskland er blevet et paradis«, siger et medlem af en jødisk menighed, ikke uden ironi.