Risiko for epidemier i katastrofens kølvand

FN advarer om en risiko, der kan vise sig at øge flodbølgekatastrofens omfang betragteligt - udbrud af epidemier. Kolera og dysenteri er de mest oplagte trusler, som de er det ved de fleste store katastrofer og efter oversvømmelser. Forurening af drikkevandet Det siger ingeniør Jes Clauson-Kaas, Cowi Consult, der underviser udsendinge fra Røde Kors i at tackle sundhedsproblemer og hjælpearbejde i verdens kriseramte områder. »Alle disse sygdomme er til enhver tid i et vist omfang til stede i de lande, vi taler om her. Men når der pludselig indtræffer en katastrofe som flodbølgen, kan sygdommene meget hurtigt blive til de rene epidemier. Årsagen er, at drikkevandet bliver forurenet af vandmasserne, og at latriner, brønde, spildevand og drikkevand simpelthen løber sammen i en blanding, som er meget sygdomsfarlig«, siger Jes Clauson-Kaas. Kolera forårsages af tarmbakterien Vibrio cholerae, og dysenteri hyppigst af bakterien Shigella. Kolera medfører en voldsom, vandig diarré og opkastninger, mens dysenteri ytrer sig ved en blodig diarré. Begge sygdomme overføres gennem forurenet vand, madvarer, snavsede hænder samt opkast. I livsfare i løbet af få timer Koleraen kan medføre så hurtig og voldsom en diarré, at patienten kommer i livsfare i løbet af få timer som følge af dehydrering. Derfor er den bedste kur mod kolera vand, rent vand. Smitte fra person til person spiller kun en mindre rolle. Når koleraen er så utroligt smittefarlig, skyldes det, at vandet, som alle bruger, er forurenet. »Ved en katastrofe som den, vi ser i Asien, vil den allerførste indsats typisk være koncentreret om at skaffe vand og medicin samt mad og tæpper. Næste fase er at skaffe folk tag over hovedet. Ved en hurtig indsats, som først og fremmest er rettet mod at rense vandet og skaffe rent drikkevand, er det faktisk muligt at forhindre større epidemier af kolera. Det har vi bl.a. set under store oversvømmelser i Bangladesh«, siger Jes Clauson-Kaas. Trussel for de svageste Kolera er primært en trussel for mennesker, der i forvejen er dårligt ernæret eller svækkede. Hårdest rammer den den fattige landbefolkning, hvor den kan brede sig gennem vandet i brønde og latriner. »Vi vil i katastrofeområderne næppe opleve danskere, der dør af kolera, for de vil altid kunne skaffe sig rent flaskevand. Men også for dem gælder det, at håndhygiejne er fantastisk vigtigt. Snavsede hænder er en af de mest almindelige smitteveje«, siger Jes Clauson-Kaas. Tv-billederne af de mange lig på strandene, langs vejene og på byernes torve vækker gru. De lokale gør alt for at få dem begravet så hurtigt som muligt. Ligbunker er ingen smittekilde Men ud fra et smittemæssigt synspunkt er de ingen trussel. »Det er en misforståelse, at lig og døde dyr altid sættes i forbindelse med epidemier. De udgør ikke nogen reel smittefare, men rent mentalt virker synet af dem naturligvis voldsomt på folk. Først hvis de har ligget i en uges tid, kan der måske opstå noget ubehageligt, men ikke kolera«, siger Jes Clauson-Kaas.