Valget i Ukraine splitter folk

Øst er øst, og vest er vest - og de to mødes i den ukrainske industriby Krementjuk ved Ukraines store flod, Dnepr. Det går ikke for sig uden sværdslag: Kampagnen før omvalget i dag har været præget af stor aktivitet fra begge præsidentkandidater. Oppositionslederen Viktor Jusjtjenkos orange farver dominerer gadebilledet i Krementjuk som i mange andre ukrainske byer, men ministerpræsident Viktor Janukovitjs lokale tropper har sat en voldsom slutspurt ind, med slag både over og under bæltestedet. Efter ukrainsk målestok er Krementjuk, knap 300 kilometer sydøst for Kijev, blot en middelstor by med sine 234.000 indbyggere, men den ligger i det område i det centrale Ukraine, som potentielt kan gå til begge sider i valget og derfor har fået maksimal opmærksomhed fra begge lejre. »Krementjuk er en lille by, alligevel er der meget hård kamp om at få overtaget her«, siger Vladimir Lazor, en lokal aktivist for Jusjtjenko-kampagnen. De unges kandidat Floden Dnepr udgør en markant skillelinje i ukrainsk politik: Vest for Dnepr er Jusjtjenko-tilhængerne i overtal, mens Janukovitj dominerer i de overvejende russisktalende egne øst for floden. Det synes derfor næsten symbolsk, at Krementjuk - hvor russisk høres overalt, men Jusjtjenko-tilhængerne politisk er i knebent flertal - strækker sig langs begge bredder af floden. Krementjuk ligger midt i det ukrainske hjerteland - lige langt fra Kijev og Donetsk, de to geografiske modpoler i den ukrainske præsidentmaraton. Man kommer hertil gennem det flade steppeland, langs tilsyneladende endeløse marker pudret af nysne. Der er ikke megen biltrafik, og i landsbyerne træffer man stadig på enkelte hesteforspand. Fra vejtræernes grene blafrer mange steder plastikbånd i oppositionens orange farve. Der er imidlertid ikke enstemmig opbakning til Jusjtjenko i de små landsbyer ved vejen. 19-årige Vladimir Sukhana, der stammer fra en af oplandets flækker, har taget parti for Janukovitj. »Jeg kommer fra en landsby, og i den er der mange, som foretrækker Janukovitj, fordi Jusjtjenko vil sælge vores jord«, siger Sukhana. Det er begge kandidaters officielle politik, at en reform af den ukrainske landbrugssektor skal foregå gradvis, og at jorden skal forblive bøndernes ejendom. Sukhana synes dog at være i mindretal, for i Krementjuk, som andetsteds i landet, støtter ungdommen i overvejende grad Jusjtjenko - noget begge stridende lejre indrømmer. »Vores kernevælgere er folk mellem 18 og 40«, siger Oleg Nadusja, en 40-årig bygningsingeniør, der er Jusjtjenkos officielle repræsentant i byen. »Der er mange, som har en god uddannelse eller driver en forretning. Eller gerne vil gøre det«, siger han. Beskidte tricks Lederen af Janukovitjs stab i byen er derimod stolt over, at hendes kandidat fortrinsvis appellerer til den lidt ældre og mere etablerede del af samfundet. »Det er folk med et stabilt liv, der vælger Janukovitj. Vi fisker ikke efter proteststemmerne«, siger Ljudmilla Tkatchenko, der har arbejdet som partifunktionær siden 1970'erne, først i Kommunistpartiet og siden hos Janukovitj. Tkatchenko står i hovedkvarteret for Janukovitj' lokale stab - et ganske lille værelse, hvor en stadig strøm af aktivister kommer ind for at hente løbesedler og bånd i kandidatens blå farve. Hun beklager sig over chikanerier fra oppositionens støtter - som hun siger har jaget Janukovitjs repræsentanter ud af de 99 lokale valgkommissioner i Krementjuk - og lover fairplay i afstemningen i dag. »Vi har været ærlige under hele forløbet, og det bliver vi ved at være«, siger hun. Falske løbesedler Virkeligheden synes dog ikke helt at stå mål med de gode forsætter. Foran byens centrale marked er der stor opstandelse: Politiet er ankommet og har beslaglagt et parti falske løbesedler, som aktivister fra Janukovitj-lejren har uddelt til forbipasserende. Løbesedlerne foregiver at være et åbent brev fra lederen af Det Ukrainske Socialistparti Aleksander Moroz, hvor han frasiger Jusjtjenko sin støtte i søndagens valg. De er imidlertid et falsum: Moroz støtter fortsat Jusjtjenko. »Vi har taget dem på fersk gerning. De fortsætter med deres falsknerier«, siger Vladimir Lazor, en af Jusjtjenkos aktivister, som er ankommet til stedet. Det fyger frem og tilbage med beskyldninger de to lejre imellem. »Der er 35 mænd fra Donetsk i byen. De truer medlemmer af valgkommissionerne og forsøger at købe blanke stemmesedler«, siger Nadusja, Jusjtjenkos lokale mand. Det afvises blankt af Tkatchenko, der straks skyder tilbage. »Jusjtjenkos folk kører rundt i omegnen og opkøber pas for 100 hryvna (cirka 110 kroner) stykket. Vi forventer storstilet forfalskning«, siger hun. Den hårde og til tider hadske stemning i valgkampen giver anledning til bekymring, også i Krementjuks centrale valgkommission, der skal styre dagens valghandling for byens omkring 180.000 vælgere. Kommissionens sekretær, Ivan Tur, indrømmer gerne, at valget 21. november, der i Krementjuk gav en smal sejr til Jusjtjenko, var præget af uregelmæssigheder. Han placerer hovedansvaret for det på Janukovitj-kampagnen. »De kom kørende med op mod 60 busser med vælgere, som ikke var registrerede i byen, men efter loven havde ret til at stemme her«, siger han. Kan det ske igen i dag? Næppe, siger Tur. For ændringer i valgloven gør det sværere for vælgere at stemme uden for deres hjemby, og kontrollen fra valgkommissionens side er blevet strammet op. »Vi forventer, at resultatet bliver mere objektivt denne gang«, siger han. Det vil formentlig betyde en større sejr for Jusjtjenko i Krementjuk, men måske også lavere valgdeltagelse, vurderer Tur. Dybe sår Det moderne Krementjuk er skabt under den sovjetiske industrialisering fra 1930'erne og fremefter og ligner med sine snorlige gader og slidte præfabrikerede boligblokke mange andre ukrainske og russiske byer. Men byen har en historie, som daterer sig tilbage til 1500-tallet, hvor den opstod omkring en befæstning i udkanten af det russiske imperium. Gennem århundrederne har tropper fra skiftende europæiske nationer - polakker, svenskere, tyskere og franskmænd - mødt deres skæbne her i det centrale Ukraine. Denne heroiske fortid er også blevet et argument i de seneste måneders valgkamp, særlig blandt Janukovitj-støtter. »Vi bliver revet væk fra vores rødder. Vi har historiske forbindelser mod øst, som man ikke bare kan kappe«, siger Boris, en forretningsmand i 50'erne, der står nede ved Dnepr, hvor en iskold vind pisker op i det grå, dovne vand. Anderledes optimistiske, hvad angår fremtiden, er Jusjtjenko-tilhængerne. »Mange ting har ændret sig på meget kort tid«, siger Nadusja fra oppositionens lokale stab. »Bare se på pressen, der er blevet langt mere åben her efter revolutionen«. Fronterne er altså trukket skarpt op, og selv om få her forventer, at dagens valg vil føre til en egentlig deling af Ukraine, kan det tage lang tid at hele sårene, både i Krementjuk og i Ukraine som helhed. »Det her valg har slået venskaber i stykker og delt familier. Er noget politisk valg det værd«, spørger Tkatchenko.