Netop som USA og Europa forsøger at bortvejre mistilliden over Atlanten, trækker det op til en række nye sammenstød mellem amerikanerne, de europæiske allierede og Rusland. Når Colin Powell i dag træder ind i NATO-hovedkvarteret i Bruxelles, så markerer det på én gang hans farvel som udenrigsminister - og det første amerikanske besøg på højt niveau siden valget i USA. Håb om nye vinde Både i Washington og i europæiske hovedstæder håbes der officielt på nye vinde. Men i realiteten er mange europæiske lande skeptiske over for Powells afløser, Condoleezza Rice, russerne angriber direkte USA's planer om valg i Irak, og amerikanerne er på deres side rasende over modviljen blandt deres europæiske allierede. Et møde i Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa, OSCE, i tirsdags endte i skænderi mellem Colin Powell og den russiske udenrigsminister, Sergei Lavrov, om både Irak og de tidligere sovjetrepublikker Ukraine, Georgien og Moldova. Samtidig angreb Ruslands præsident, Vladimir Putin, de amerikansk støttede planer om valg i Irak 30. januar. »Jeg kan ikke forestille mig frie valg i et land, der er besat af fremmede magter«, sagde Putin i Moskva. Sammenstød fortsætter Det sammenstød vil uden tvivl fortsætte, når Powell og Lavrov mødes igen under et møde i NATO-Rusland Rådet i dag. NATO's generalsekretær, Jaap de Hoop Scheffer, mødtes sent i aftes med den russiske udenrigsminister for at dæmpe gemytterne af frygt for, at Rusland vil udskyde vigtige aftaler om terrorbekæmpelse på grund af konflikten. I den anspændte situation har USA ekstra brug for at demonstrere, at dets allierede inden for forsvarsalliancen - selv de skeptiske - nu er parat til at støtte genopbygningen og valget i Irak. Derfor vil Colin Powell i dag lægge hårdt pres på europæerne for at stille med flere styrker til både Afghanistan og Irak - i sidstnævnte tilfælde for at få sat gang i NATO's uddannelse af irakiske officerer. Meget skadelig tilbagetrækning Den plan blev vedtaget under alliancens topmøde i Istanbul for et halvt år siden, men den er kørt fast på grund af modvilje fra en række europæiske allierede, der end ikke vil lade deres officerer i NATO-systemet deltage i planlægningen. »Amerikanerne har hårdt brug for at bevise, at de ikke er alene i Irak, og de betragter træningsmissionen som et minimum. De kan ikke fatte, hvordan det kan være så svært«, siger en højtstående NATO-kilde. USA's assisterende viceudenrigsminister for Europa, Robert Bradtke, sagde forleden i et interview med Politiken: »Vi accepterer, at nogle lande ikke vil sende soldater (...) Men det er en anden sag, når man trækker officerer ud af NATO's kommandostruktur. Det er meget skadeligt«.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Morten Jarlbæk Pedersen




























