Det væbnede oprør i Irak fortsatte i den forgangne weekend med uformindsket styrke. I en serie angreb lørdag og søndag lykkedes det oprørerne at myrde næsten 80 mennesker, hvoraf de fleste enten var i militæret eller arbejdede for militæret. Weekenden blev dermed en af blodigste i Irak i de seneste måneder. Det er dårligt nyt for Iraks centralregering og USA, der er under stigende pres for at udskyde det planlagte parlamentsvalg 30. januar på grund af den manglende sikkerhed - et krav, de hidtil har afvist. 17 civile skudt brutalt ned Søndagens blodigste begivenhed fandt sted i eksdiktatoren Saddam Husseins hjemby, Tikrit, 175 kilometer nord for Bagdad. Her ligger et våbendepot, der kontrolleres af amerikansk militær, men som har adskillige irakiske civile ansat. Ifølge kaptajn Bill Coppernoll fra USA's 1. Infanteridivision, der er ansvarlig for området, var en bus netop ved at sætte de civile arbejdere af uden for depotet, da to biler kørte op, og der blev åbnet ild. 17 mennesker blev dræbt og 13 såret, og gerningsmændene slap væk. Oprørerne opfatter alle, der samarbejder med de udenlandske styrker i Irak, som forrædere. Det gælder især irakiske politifolk og soldater, og søndag bød på to af den slags angreb, oplyser de internationale nyhedsbureauer. Stærke oprørsgrupper I Baiji lidt nord for Tikrit blev den lokale leder af nationalgarden, Mohammed Jassim Rumaied, dræbt sammen med tre livvagter, da en selvmordsbilist kørte op på siden af deres kortege og sprængte sin bil. Og syd for Bagdad blev to nationalgardister dræbt ved et skudangreb. De 23 dræbte i løbet af søndagen lagde sig oven i en stribe angreb fredag og lørdag. En selvmordsbombe mod kurdiske militsfolk i Mosul - der reelt udgør den lokale hær - dræbte 16. To samtidige selvmordsbomber mod en politistation i Bagdad dræbte syv mennesker, og fire amerikanske soldater blev dræbt ved to forskellige angreb. Når fredagens 27 døde - 14 ved en bombe mod en shiamuslimsk moské, 11 politifolk og to amerikanske soldater tæt ved den jordanske grænse - tælles med, tegner der sig et billede af et væbnet oprør, der fortsat er uhyggeligt stærkt små to måneder før det planlagte valg. Nye billeder af mishandling Oven i de militære problemer trues USA også af politiske. En amerikansk dommer besluttede sent lørdag at indkalde brigadegeneral Janis Karpinski som vidne i sagen om tortur i Abu Ghraib-fængslet. Karpinski var leder af fængslet, da torturen foregik. Karpinski har tidligere i interview med pressen anklaget den militære ledelse i USA for en »sammensværgelse«, der havde som mål at skjule, at den øverste ledelse kendte til torturen og nu forsøgte at gøre hende og de ansatte i fængslet til syndebuk. Hendes vidneudsagn kan dermed blive politisk sprængstof. Indkaldelsen kommer netop på et tidspunkt, hvor nye billeder af mishandling af irakiske fanger er blevet offentliggjort. De nye billeder daterer sig tilbage til kort efter invasionen af Irak og synes at vise amerikanske elitesoldater, der ydmyger krigsfanger. Det amerikanske militær undersøger i øjeblikket denne sag.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























